Ynglebevis

Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sydlig Blåhals begyndte at optræde regelmæssigt i yngletiden i Nordjylland så sent som i 2010, hvor de første hanner sås og hørtes i Vejlerne og Lille Vildmose. Allerede dette første år var der mistanke om konkret ynglen, idet enkelte af hannerne sås sammen med hunner.

Herefter gik det stærkt med flere ynglefund; fra 2011 er der tidligere publiceret et foto som ynglebevis, et foto forestillende en nyudfløjen blåhalseungfugl. Pga. en lidt dårlig kvalitet af billedet og tvivl om bestemmelsen blev dette imidlertid ikke omtalt i Nordjyllandsrapporten for 2011. Personligt synes jeg dog helt klart, at billedet viser en Blåhals og ikke en Rødhals (-som vel er eneste realistiske alternativ?).

Men nu foreligger der ialfald dokumentation for sikker ynglen – i aftes hyggede jeg mig i længere tid med en ny ungfugl ved Han Vejle-skjulet, som blev både fotograferet (stadig ikke superfotos, men klart bevis!) og filmet – se videoen her.

Sortternestatus

Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter sidste års fremgang for Sortternerne i Kogleakssøen – men med en deprimerende lav ynglesucces – har det været lidt trist at opleve en markant nedgang i bestanden i år.

Der var i starten af sæsonen to mindre kolonier, og det var svært at få helt styr på antallet, da der forekom meget få opflyvninger. Men mindst 8 par var der i den sydlige del, meget synlige fra “sortternetårnet” (som vi har fået lov til at få rejst igen i år, selv om der ikke kører et specielt overvågningsprogram ligesom sidste år. Det skal understreges, at der ikke er offentlig adgang til dette tårn – det er udelukkende for at få et bedre overblik over lokaliteten og dermed større sikkerhed i bestandsopgørelsen). Desuden var der en koloni med et tilsvarende eller muligvis lidt større antal i lave tagrør på overgangen mellem Kogleaks og Store Gollum. Jeg har ikke lige nu adgang til kompagnon Henriks tal, men jeg tror næppe, at der har været flere end 20 par på noget tidspunkt.

Fra disse første yngleforsøg er der tilsyneladende kun kommet tre unger på vingerne, og det ser lige nu ud til, at størstedelen af fuglene er i færd med et nyt yngleforsøg – denne gang i én samlet koloni i den sydlige del af Kogleakssøen. Op til mindst 35 fugle er set i opflyvning fra denne koloni.

Heller ikke i år er det lykkedes at fastslå en konkret årsag til det fejlslagne første yngleforsøg – men køligt og regnfuldt vejr under ungeperioden i juni er igen den “hovedmistænkte”.

Men der er altså – i princippet! – stadig håb om et større antal flyvefærdige unger, selv om der er lang vej igen, og odds er imod, da de fleste hættemågeunger er flyvefærdige, og derfor vil denne fødekilde for prædatorerne inden længe ikke være der som “buffer” for Sortternerne.

Men vi vil selvfølgelig følge situationen!

I øvrigt er der godt med liv at kigge på i Kogleakssøen i denne tid – mange lappedykker- og andekuld, op til 27 Skestorke, 45 Dværgmåger osv. – og for et par dage siden så gæstende ornitter en Braksvale – som jeg dog først fik nys om længe efter at den var forduftet, øv…

OPDATERING  17. juli: De bekymrede forudanelser viste sig at holde stik… Ved besøgene i sortternetårnet efter ovenstående status er der hver gang blevet færre aktive, synlige reder, og antallet af varslende fugle omkring kolonien er også blevet mindre. Og igår kunne jeg så konstatere, at ynglesæson 2013 var slut – ingen Sortterner til stede i Kogleaks, og iøvrigt heller ingen Hættemåger eller Fjordterner. Så der var meget stille! Sortternerne havde holdt flyttedag til Han Vejle og især Lund Fjord, hvor ialt 17 adulte og 3 1K fugle (årets ungeproduktion) fouragerede lavt over vandfladen sammen med et større antal Dværgmåger. Inden længe forsvinder de nok helt fra Vejlerne for i år. Kogleakssøen har set helt fantastisk god ud i år og tiltrukket store mængder af ynglefugle – men det halter gevaldigt med ynglesuccesen hos måger og terner (tilsyneladende ingen unger fra de 40 par Fjordterner!) – mens det ser helt anderledes positivt ud for lappedykkerne. Det er svært at forestille sig, at problemerne skyldes fødemangel – så vi står igen tilbage med at måtte forklare den manglende ynglesucces med 1) dårligt vejr i ungeperioden 2) prædation fra rørhøg og store måger 3) prædation fra nataktive rovdyr – i ikke prioriteret rækkefølge! Så når ellers habitaten er i orden er de andre faktorer i spil jo stort set udenfor vores (menneskers) påvirkning – ud over at der naturligvis bør gøres en indsats for at holde mårhunden væk fra Vejlerne…

Flodsanger på Lynge

Sonogram af lydoptagelse af Flodsanger, fra xeno-canto.org.
Sonogram af lydoptagelse af Lynge-Flodsangeren, fra xeno-canto.org.

Der har de seneste dage siddet en Flodsanger og sunget aktivt morgen og aften ved “ruinen” på Lynge – på kanten af Lynge Mose. Den blev fundet om aftenen den 5. juni af Morten Kirk, og siden har de fleste lokale ornitter været forbi og lytte til den inciterende rytme. Det er – så vidt jeg er orienteret – kun andet fund af arten fra Vejlerne og de nærmeste randområder (selv om en fugl meldt fra Sennels i maj i år var tæt på)…

En del af tiden synger den fra grantræer – ikke lige hvad jeg forstår ved typisk Flodsanger-habitat (!) …

Nogle mener også, at sangen ikke er helt typisk – det har jeg ikke nogen forudsætninger for at udtale mig om. Men jeg har (med kameraet) lavet en optagelse af stemmen, og oploadet den til den fantastiske hjemmeside med lyd fra næsten alle verdens fuglearter, www.xeno-canto.org – min optagelse kan afspilles her (klik). Der ligger mange andre optagelser af Flods. fra store dele af Europa på siden – så kan man jo selv danne sig et indtryk af, hvor afvigende “vores” fugl er…

Forstyrret i søvnen?

Pindsvin, Tømmerby, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Pindsvin, Tømmerby, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Et pindsvin er stået op i utide, og tøffer lige nu rundt på min græsplæne, hvor den meget aktivt stikker næsen i alt, der bare på mindste måde kunne se ud til at gemme på noget spiseligt.

Den virker i øvrigt ved godt huld.

Og, for at komme eventuelle velmenende henvendelser i forkøbet – jeg har IKKE tænkt mig at foretage mig noget for at “redde” dyret… Den skal altså ikke tages ind i huset (eller andres huse)! Naturen kommer til at gå sin gang her – men jeg håber da, at den kommer til “fornuft” og putter sig igen – pindsvin bør sådan set sove om vinteren!

Rundballe

Gulspurve, Thorup Fjordholme, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulspurve, Thorup Fjordholme, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vinteren skræmmer mange af Vejlernes fugle helt væk, mens de, der vælger at blive, i mange tilfælde koncentreres på steder, hvor man ikke plejer at se dem.

Idag faldt jeg over en flok Gulspurve (med en enkelt Bogfinke) på Thorup Fjordholme, der afsøgte rundballerne på en snedækket stubmark – tilsyneladende indeholder ballerne spildsæd eller ukrudtsfrø, og har dermed gjort disse fødeemner tilgængelige for fuglene…

Øjenkontakt

Vandrikse og mink, Lund Fjord, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrikse og mink, Lund Fjord, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Et gammelkendt fænomen, når frosten binder Vejlernes vande, er, at nogle af kanalerne holder åbent vand – og dermed tiltrækker fugle som Rørdrum og Vandrikse (de risikovillige af dem, der satser på at blive og stå frostperioden igennem)…

I eftermiddags var der et “mylder” af Vandrikser langs Østre Landkanals afløb fra Lund Fjord (mindst 5, og formentlig en 7-8 stykker).

Jeg vil tro, at folk med længere teleobjektiver end mine 400 mm vil have godt chancer for at få nogle hæderlige Vandrikse-skud i “kassen”, når morgendagens snestorm er overstået…

Som billedet viser, holdt også en fin hvid mink til i kanalen. Den styrede tilsyneladende ret målbevidst fra Vandrikse til Vandrikse, men rikserne var alt for vågne til at lade sig overrumpe…

Minken er selvfølgelig uønsket i Vejlerne, og observationen er videregivet til rette vedkommende, så forhåbentlig bliver den snart til pels…

Terrorregime

Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Kortnæbbede Gæs, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og svømmeænder, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn med Tømmerby kirke i baggrunden, Bygholmengen, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når ørnens silhouet viser sig over Bygholmengen, skaber det frygt og panik hos tusinder af vandfugle.

Nogle gange har man indtrykket af, at ørnene flyver en runde blot for at nyde den effekt, de har på de andre fugle, bruset af vinger når de letter…

For tiden er der ialfald mindst tre Havørne, der udøver deres regime på engen – to yngre fugle og en adult. Der er således rige muligheder for at opleve synet af flokke af svømmeænder og gæs, der får den daglige motion, når de prøver at undgå at blive udset som bytte af en af ørnene.

Når ørnene jager for alvor, sker det ofte at de jager i team – jeg har flere gange set to fugle jage sammen, hver gang den gamle sammen med en af de immature.

Jeg har ikke selv oplevet at komme så tæt på fuglene, at jeg ville kunne se eventuelle ringe på benene, og aflæse dem. Men jeg har modtaget rapporter om, at begge de yngre fugle er ringmærket – den ene med blå farveringe og den anden med en rød og en gul farvering. Inskriptionerne på farveringene er vist ikke aflæst med sikkerhed, men det er værd at være opmærksom på, hvis man får en chance med fuglene tæt nok på til aflæsning… Det ville være interessant at vide, hvor “Vejlernes” Havørne er klækket!

Erigeret!

Almindelig stinksvamp, Tømmerby, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig stinksvamp, Tømmerby, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Knejsende og strunk står dette eksemplar af almindelig stinksvamp i skellet mellem min og naboens matrikler. Ved siden af ligger et sammenfaldent eksemplar (der stod erigeret og fræk for nogle dage siden)…

Dens odør tiltrækker fluerne, som dækker hele “glansen”. Og det er selvfølgelig formålet med stanken – at tiltrække insekter, som så fortærer svampens sporer og dermed er med til at sprede arten.

Efter sigende skulle det inderste af den uudviklede svamp, det såkaldte “hekseæg”, kunne spises. “Dette smager dejligt af hasselnød“, hedder det på fugleognatur.dk.

Jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig specielt fristet til at teste stinksvampen som spisesvamp…

Her på stedet har den optrådt fast i mange år – som jeg også berettede i dette indlæg fra 2010. Og takket være lugten bliver man jo altid klar over det, når frugtlegemet udvikler sig…

Det pudsige er, at det i år – på trods af de store mængder regn gennem hele sensommeren og efteråret – først er nu, at den viser sig i år (i 2010 var det to måneder tidligere). Faktisk har jeg gået og tænkt, at den måske var helt væk i år.

Jeg kan se på fugleognatur.dk, at arten stadig ikke er kendt fra denne landsdel, så jeg må hellere få indtastet fundet…

Som kuriosum kan jeg jo lige benytte lejligheden til at fortælle – hvis læserne ikke skulle være klar over det – at artens videnskabelige slægtsnavn er Phallus. Det er altså ikke kun mig, der har en sjofel tankegang!…

Når falke flokkes

-ved fangefolden…

Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vandrefalke, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når det har regnet og mudderet ved fangefolden på Bygholmengen er godt blødt op, er det et sted, som virker tiltrækkende på diverse vadefugle, vipstjerter, pibere osv. Jeg holder meget af at holde ved lågen, drikke en kop kaffe og se, hvad der er blevet lokket til – som f.eks. denne morgen i august sidste år. Jeg mindes også med nostalgi en majdag for nogle år siden, hvor vi stod en flok i regnvejr og iagttog en Prærieløber på dette sted…

Jeg gjorde også holdt ved fangefolden i dag undervejs på en totaltælling af de Østlige Vejler.

Der var nogle hyggelige Dobbeltbekkasiner, lidt Store Præstekraver, en enkelt Almindelig Ryle, Gule og Hvide Vipstjerter, samt et par Krikænder, som snadrede i mudderet. I baggrunden sad en Vandrefalk og flænsede i et bytte. Nå, det var jo ikke det helt vilde, og da kaffen var drukket, var jeg ved at gøre klar til at tage videre.

Men jeg blev opholdt, da jeg blev opmærksom på et gennemtrængende skrigeri lige i nærheden. Det lød som falke, og det var falke – nærmere bestemt Vandrefalke. Først var der bare et par, og det virkede som sådan nogle territorial-stridigheder, man en gang imellem ser. Men snart dukkede en tredje fugl op, og så en fjerde – og alle fire fugle var vildt optagede af hinanden, der var stor ståhej og megen flyven rundt under højlydt skrigen, de gjorde udfald på skrømt efter hinanden, jagede i “hælene” på hinanden osv…

Det er svært at fotografere hurtige Vandrefalke i flugt, ikke mindst når man sidder inde i en bil og ikke ønsker at stå ud for ikke at gøre fuglene vagtsomme – så det lykkedes mig ikke at få fotos med mere end to fugle. Men adskillige gange jagede tre fugle rundt efter hinanden, og flere gange var alle fire fugle i luften i samme kikkertfelt.

Forestillingen varede et pænt stykke tid, måske 10 minutter, og flere gange kom to eller tre af fuglene lige hen over hovedet på mig – på tre-fire meters afstand. Jeg er sikker på, at de ikke registrerede mig som en trussel – de var kun optaget af deres indbyrdes sociale interageren.

På et tidspunkt slog én af fuglene den ene af Krikænderne lige foran mig – men den slap den med det samme igen. Bagefter så Krikanden temmelig rystet ud, og den fløj ikke videre, så den var sikkert blevet skadet…

Krikand, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krikand, Bygholmengen, september 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vandrefalkene var to gamle og to unge, og i betragtning af så meget socialt, de havde for med hinanden, kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at det kunne dreje sig om det “lokale” ynglepar, hvorom der vist ikke foreligger anden officiel viden, end at der har ynglet et par et sted ved Limfjorden i år…

Det er første gang jeg har set, hvad der forekom at være en familie af Vandrefalke – og det var ganske underholdende!