Med de kortnæbbede på rejse

I mit arbejde med Kortnæbbet Gås for Aarhus Universitet har jeg i snart mange år fulgt gæssene fra ankomsten midt i september, til de drager af sted nordpå – tidligere skete det først i maj, men nutildags sker afrejsen for størstedelen af bestandens vedkommende allerede  kort efter 1. april.

Næste skridt på rejsen  mod ynglepladserne på Svalbard  går til Trondheimfjorden i Trøndelag i Norge, og jeg har længe ønsket at følge “mine” gæs  til disse landskaber, som jo må siges at være noget anderledes end Jyllands  (og Holland/Belgiens, hvor nogle af dem overvintrer) flade vidder.

I år gik dette ønske i opfyldelse, idet jeg for NINA (Norsk institutt for naturforskning) fik til opgave i tre uger fra midt i april og til i søndags at aflæse halsringe  på gæssene i Trøndelag. Det var en opgave jeg virkeligt værdsatte, ikke alene var det en succes i kraft af et stort antal aflæsninger (over 1700), men oplevelserne med fuglene i Vestnorges dramatiske landskaber  gjorde i den grad også indtryk. Heroppe fouragerer fuglene i agerlandet tidlig morgen og sen eftermiddag, mens de i en lang periode midt på dagen hviler på store rastepladser,  de fleste på mudderflader i Trondheimfjordens bugter, som udgør en meget spændende tidevandszone. Og som altså rent landskabeligt er ganske storslået. Men jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Indimellem alle aflæsningerne af halsbånd (som det på billedet ovenfor) blev der også tid til kig på noget af det, vilde Norge også har at byde på…

Elg, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Elg, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Urfugl, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Urfugl, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Nordisk Lappedykker, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Nordisk Lappedykker, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Tilføjelse 8/5 2018: Der er netop publiceret en artikel om min tur til Norge sidste år med samme titel som dette blogindlæg (klik for at se pdf-filen): Med de kortnæbbede på rejse (Fugle & Natur 2018/2).

Fra feltstationens dagbog – 29. oktober 1991

På trods af det ikke helt optimale vejr besluttede vi os for en total, da det ikke lover bedre i resten af pentaden. Regnvejret var nu heller ikke så ødelæggende for fugletællingerne, at det har haft nogen nævneværdig betydning; vejret var klart nok, selvom det var noget mørkt i vejret, især om eftermiddagen. Fra nu af er vi jo kun to observatører, så totalerne er laange, og man skal bruge hele tiden fra solopgang til solnedgang for at nå det, faktisk. Terje styrede en knallert Vestpå, og undertegnede tøffede altså rundt i de Østlige Vejler. Og vi fik fyldt godt med fuglenavne og -tal i notesbøgerne.

Her følger et lille udpluk af det mest interessante: Der var 4 Små Lappedykkere i Storåen (eneste idag), 1 Nordisk på østsiden af Østerild Fjord (kun fundet fordi Terje gik helt ud til vandfladen fra Rødebro), og nu er der ikke færre end 61 (énogtres!) Toppede Dykkere i Tømmerby – derudover 25 spredt i området, ialt 86 – det er mange her på tærsklen til november. Men især imponerende er det med så mange i Tømmerby, hvor det næsten er den talrigste vandfugl. Også i Tømmerby fandtes 8 Skarver, derudover kun 1 i Glombak og 1 i Lund – sommerens gigant-forekomster er efterhånden ved at være helt ude af billedet. Præcis ligesom igår sås der idag flyvende Rørdrum både i Han og Lund.

2570 blev totaltallet for Krikand idag (1544 Arup), og de øvrige svømmeænder taltes i følgende antal: Gråand 2308, Pibeand 2888 (1430 Vesløs/Arup, 560 Bygholmengen og 475 på den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen), Spidsand 81 (39 Lønnerup, 35 Selbjerg), Skeand 34 spredt og endelig Knarand 8 i Glombak. Ingen at se i Selbjerg idag. Dykænderne befinder sig stort set alle i VestVejlerne, med bl.a. 225 Taffelænder i Østerild og 45 i Lønnerup (ialt 301), Troldænderne koncentreret de samme steder med 290 i Østerild og 60 i Lønnerup (ialt 400). Og ikke færre end 410 Hvinænder lå og fouragerede meget aktivt i Lønnerup (minimumstal!, da de er extremt svære at tælle, når de fouragerer…). Derudover fandtes kun 26 Hvinænder i resten af området. Der var også kun meget få Bjergænder, ja faktisk kun én, i Vesløs/Arup, og lige så fåtallig var Havlitten i Han Vejle. Den har nok fået olie, ligger ialfald og pudser sig hele tiden, men den er ikke så dårlig, at den ikke kan flyve – den tog nemlig lige en tur over jernbanedæmningen til Lund Fjord.

Af gæs har vi stadig de 40 (idag godtnok talt til ca. 45) Sædgæs på Bygholmengen (fløj til Thorup Fjordholme), og Mariko fandt til morgen 35 ved Tovsig, inclusive vores kære halsbåndsmærkede [H 34]. Grågæssene var til stede i 645 eksemplarer, flest i Arup og på Bygholmengen, men også 105 i Lund – en tæt flok der lå midt ude på vandfladen. De brød op i mindre grupper og fløj over øst for Lund Fjord, hvor også Bjarne fortæller han har set dem fouragere en del her på det sidste. Det så jeg iøvrigt også selv på sidste total. Dagens tredje gåseart var Bramgås – flokken på 4 går stadig ved Midtsøen, Bygholmengen. De Kortnæbbede er altså helt væk i denne omgang. Ørnene kunne vi heller ikke finde, men ellers var der de sædvanlige 9 rovfuglearter, og de var til stede i følgende antal: Tårnfalk 3, Vandrefalk 1 (juv., Bygholmengen), Dværgfalk 1 (ad., Bygholmengen), Rørhøg 1 (BNR), Blå Kærhøg 11, Spurvehøg 7, Duehøg 1 (på Bygholmengen), Musvåge 37 (26 Vestlige Vejler) og endelig Fjeldvåge 1 på Bygholmengen. Denne lokalitet var som sædvanligt spækket med rovfugle, med 6 Musvåger, Fjeldvågen, Vandrefalken, Dværgfalken, Duehøgen, 2 Spurvehøge og en Blå Kærhøg.

Så var der lige 3 Grønbenede Høns i/ved Lønnerup. De holder ved længe i år! Vadefugle var der mange af, især i Lønnerup, som havde store blotlagte vadeflader her hvor vandstanden er så lav p.g.a. østenvinden. Samtidig er det (-eller har lige været) fuldmåne, så der var store brokfugletal – præcis 2500 Viber (selvom de på flere lokaliteter er talt “one by one“) og 7615 Hjejler. Heraf var de 540 Viber og 4500 Hjejler at finde på vaden i Lønnerup – iøvrigt sammen med 280 Dobbeltbekkasiner, 380 Almindelige Ryler og 30 Rødben, imponerende! Det er et af dette efterårs meget få store Bekkasin-tal. Ryler var der også mange af på Limfjorden, især den østlige del, hvor jeg kunne tælle 1330 (præcis samme antal som Terje talte i forgårs – er det ikke fantastisk?!). Ialt 1823 Alm. Ryler fik vi tal på idag, og af Rødben blev det til 66 – det må være robusta-racen (Islandske) der har indtaget arenaen nu. Terje fik set hele 4 klire-arter idag – det er ikke dårligt her lige før månedsskiftet oktober/november. 2 sene Hvidklirer stod på den lille stenrevle ud for Lønnerupdæmningen, også i Lønnerup var der en Sortklire og i kildevældet en Svaleklire – flot! Og Strandhjejlerne, som vi jo har haft et rigtigt godt efterår med, er der stadig 37 af på sådan en totaltælling. Så mangler jeg bare at nævne Brushønsene, som der var 34 af – alle Vestpå (24 i Lønnerup).

Isfuglen sad trofast på broen ved Dykkerslusen – da Terje forstyrrede den, fløj den langs kanalen ned mod 26’eren. Af sorte spurvefugle, som det i høj grad er sæson for for tiden, blev der idag fundet 1 Sortkrage (Fjord Vest), 24 Råger, og som sidst var der Alliker, der trak over Bygholmengen – Terje havde over 100 der trak fra øst mod vest på sidste total, dennegang havde jeg 55 der trak modsat, nemlig østpå! Mærkeligt, ikk’?! Andre årstidstypiske spurvefugle er flokke af Stillitser og Bjergirisker, hvor de største flokforekomster var henholdsvis 40 ved Lønnerup og 150 på Hovsør. Og også i de Vestlige Vejler blev de eneste Lapværlinger idag fundet, 4 styks, mens Grønirisker i flok kun blev set på Bygholmdæmningen, hvor 110 er i færd med at æde sig gennem hybenkrattene.

Albert ringmærkede også idag i haven, og hele 17 fugle var i berøring med nettene – heraf de 6 dog genfangster af egne fugle. De nye fordeler sig på 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Musvit, 1 Bogfinke, 5 (fem!) Dompapper og 1 Grønirisk. Det er imponerende med alle de Dompapper, man hører også deres bløde fløjt allevegne for tiden – 17 fik vi registreret idag.

Fra feltstationens dagbog – 17. april 1991

Terje og jeg var oppe før hvemsomhelst fik sko på (for første gang i år var jeg af sted på arbejde før min nabo, som ellers starter hver dag før kl. 6!), og vi nåede til starten af Agger Tange netop som solen stod op over Krik Vig, perfekt!

Men det var detteher generende og kraftigt afkølende blæsevejr vi skulle tælle i, noget rigtigt tangevejr! Sidste gang blev tangeturen væk i tågen, dennegang var den lige ved at blæse væk… NÅ, det var faktisk ikke så slemt, i det mindste var der lys og farver på fuglene, og vi kunne stille os nogenlunde i læ bag bilen og tælle. Så vi fik efter bedste evne rimelige tal på fuglene, tror vi! Der var lavvandet, men ikke meget lavvandet, så de fleste vadefugle var søgt ind i kanten af lagunerne eller op på engene, især på Agger. De største tal stod Rylerne selvfølgelig for, med ialt 3630, nogenlunde ligeligt fordelt med en tredjedel på hver tange og på fjorden. Ellers var der 97 Regnspover på tangerne og 48 på Plet Enge, 500 Hjejler på Agger og 180 på Plet, og ialt 192 Brushøns, 218 Rødben og 287 Strandskader på tangerne. Enkelte Hvidklirer, en Lille Kobbersneppe og 2 Stenvendere (årets første set af feltstationen) krydrede retten, og så var der selvfølgelig ynglevaderne; Viber og Kobbersnepper på engene og 583 Klyder (500 Harboøre, 83 Agger) – de 330 opholdt sig i Klydesøen, hvor mange lå og rugede på øerne, og flød sammen til et hvidt dække med fine sorte striber.

Ænderne var repræsenterede med ikke særligt mange Gravænder, 205, og en farvefest af svømmeænder: 1077 Krik-, 311 Spids-, 288 Pibe– og 19 Skeænder, samt endelig 2 lækre Atlinger. Tallene er måske ikke imponerende, men flot var det! Det er en skam, at vi ikke fik martstællingen i hus, netop pga. svømmeænderne. Af gæs var der 101 Knortegæs på Tangerne (98 mb, 2 lb, 1 usp.), de fleste ved færgelejet Agger, og 450 Kortnæbbede ved Cheminova, mens der på Plet Enge kun var 6 Lysbugede Knort’er.

Udover de vigtige artsgrupper vadere, svømmeænder og gæs bød selve tangerne ikke på det helt store vilde idag – ingen hits endsige subhits. Men nævnes skal dog 150 fine Bjergænder på Harboøre – klart den talrigste dykand. Mågerne var der som sædvanligt jo bare, dog ikke i mastodont-tal idag, og eneste terner var 2 Splitterner og så årets første lille Dværg– (fint at se den igen). Endelig må nævnes Skarverne, hvoraf der blafrede 65 rundt, bl.a. synes Rønland Sandø ligesom sidste år at være beboet, men ellers var der mange småflokke som fløj hid og did, og til sidst en enkelt spæt-sæl, som svømmede lidt langs med færgen – der var ingen sæler, som tog deres middagslur på sandbankerne idag…

Men dagens mest spændende obs. blev gjort på de afstikkere, som hører med på en tangetur. Inspireret af, at Lars & Rolf sidste år havde Sorthalsede Lappedykkere i Veserne på apriltællingen, måtte vi jo igen lige checke denne lokalitet. Det var iøvrigt første gang Terje så stedet og for mit vedkommende første gang i mange år – det er et flot og meget specielt landskab. Og der var mange lækre, fine og exotiske fugle, bl.a. ikke færre end 39 (niogtredive!) Sorthalsede Lappedykkere, heraf de 37 (15 par plus 7 enlige) i søen Søndervese, hvor der også er en større Hættemågekoloni. De fleste som nævnt i tydelige par, og de enlige fugle kan også sagtens repræsentere par, så der er nok totalt tale om mindst 20 ynglepar – udover at vi sagtens kan have overset nogle, som kan have ligget og gemt sig i rørene. Altså en absolut betydelig koloni hér, også på landsplan. Så mange fugle burde vi også have i Vejlerne, mindst! Sidste år så de 21 fugle på tællingen, men gjorde ikke noget ud at at dele dem op på par. Iøvrigt var søerne fyldt op med fugle, især dykænder (Trold-, Taffel– og mange Bjergænder) samt Toppede Lappedykkere, men dem slap vi for at tælle! En enkelt Lille Lappedykker lod sig se, og af andre krydderier var der en Rørhøne, 4 Atlingænder og en sød lille Dværgmåge – også årets første for os. Brushøns med mange farver satte prikken over i’et – jo, det var en spændende artssammensætning. Og det bliver sikkert ikke dårligere, når vi når længere hen på foråret…

Vejen hjem lagde vi over Nors Sø, som virkede fuglefattig, men her var dog et par Nordiske Lappedykkere, som lå og hyggede sig i vigen mod nordøst – fint at se dem, når man nu lige havde de Sorthalsede i frisk erindring. Kalkgravene ved Ræhr blev også checket, da Læssø sidst han var forbi fortalte om en lusket fugl med føde i næbbet dér (altså en Nordisk), som forsvandt ind i vegetationen – stedet virker også oplagt som ynglelokalitet, men der var altså ingen fugle at se idag. Vi kunne konstatere, at Fjordternerne ikke er ankommet endnu… I en fin lille vegetationsrig sø mellem Nors og Tved lå 3 Små Lappedykkere og 5 Rørhøns – og da vi således havde fået masser af fine kig på de 4 af vore Lappedykkerarter, måtte vi også lige omkring Bløden Sø i Hjardemål for at checke de Gråstrubede dér, så vi kunne komme hjem og fortælle, at vi havde set dem alle 5. De var der selvfølgelig, det er et meget trofast par, ligesom der også lå dén immature Sangsvane, som har ligget der alene et stykke tid, og som nok ikke når til Lapland i år…

Alt i alt må man sige, at Terje og undertegnede havde en givtig, men laa—ang dag i felten (over 12 timer).

Herhjemme havde folkene også været i felten, og bl.a. checket Kogleaks (i håb om en tidlig Sortterne?). Der lå en Knarand, som snart har ligget der længe, 155 Brus. vrimlede rundt, og så var der det første kuld Grågæslinger – som sædvanligt de første klækkede fugleunger vi ser, i år dog noget senere end de sidste par meget tidlige år – vinterperioden i februar har alligevel forsinket tingene noget. Helge ringede en Mosehornugle fra Vesløs Vejle ind (dem har vi ikke set meget til – faktisk er det den første i 1991!), og endelig var der også Sorthalsede Lappedykkere i Vejlerne (dagens fugl) – set af Terje i Han, da han kørte en knallert op til Selbjergtax imorgen.

Stationen havde haft besøg af rengøringsMie og selveste Frank Wille med frue mens observatørerne var fraværende idag…