Forfatter: admin

Fra feltstationens dagbog – 10. august 1998

Aruptax’en huskes mest for de mange Svaleklirer. 31 blev det til, mens der kun var 6 Tinksmede og heller ikke så store tal af de andre klirer. Desuden hele 118 Dobbeltbekkasiner og lidt andre vadefugle, bl.a. 105 Brushøns og sidst og mindst (i størrelse, men ikke i oplevelsesværdi!) en enkelt Odinshøne, der lettede fra den store sø ved diget sydligst i Læsvig.

På Selbjergtax’en var det mest de mange Skægmejser, der gjorde sig bemærket – 48 styks blev det til. I Kogleaks varslede der stadig 5 voksne Sortterner over kolonien, mens der var 10 ungfugle, hvoraf ialfald de 9 kunne flyve (men de 8 var helt nye og rundvingede) – den sidste blev siddende da de lettede. De voksne varslede videre, så der har nok været yderligere nogle få unger – så der bliver nok ialfald mindst 13 flyvefærdige i denne omgang, svarende til hvad Thomas så sidst – sammenlagt med de mindst 6, der er set i forvejen, bliver årets produktion altså på 19 flyvefærdige unger. Det er et konstrueret tal, indrømmet, men jeg mener det kan forsvares – det må være et minimumstal! Ellers sås bl.a. 2 Rørdrummer og 2 Sorthalsede Lappedykkere på taxen.

Fra feltstationens dagbog – 9. august 1998

Det var “dagen derpå” ovenpå gårsdagens temmeligt store fest i Tømmerby, derfor havde undertegnede fri, mens Thomas var en smule rundt i området, bl.a. tog han månedens Lønnerup-tælling. Ingen særligt bemærkelige fugle, dog skal nævnes 25000 Stære til overnatning omkring højspændingsledningerne i Bygholm Nord, og i Han/Kogleaks-området et stort Sortterne-tal; 37 – heraf min. 6 flyvende juvenile…

SU-beskrivelse af Klireryle

Vejlerne, 15. juli 1998

SU-beskrivelse af Klireryle Micropalama himantopus
Læsvig, Vejlerne 23.4.1998.

Omstændigheder:
Jeg arbejder som observatør på Vejlernes Økologiske Feltstation. Torsdag den 23. april 1998 var jeg på vandfugletælling i De Vestlige Vejler (mens kollega Palle Rasmussen talte i De Østlige). Det var en dag med østenvind af jævn til frisk styrke dagen igennem – om aftenen lagde vinden sig dog næsten. Skyerne hang lavt, og hele formiddagen var det diset. Fra ved 13-tiden nåede sigten over 5 km. Derefter sol og varmeflimmer og tocifrede temperaturer – uden at det blev rigtigt varmt.
Vi fortrød ikke, at vi tog tællingen denne dag, tællebetingelserne var om ikke optimale så i al fald brugbare, og vi fik talt mange fugle. Markante begivenheder på totaltællingen var mange nye grågåsekuld, pænt med svømmeænder, bl.a. 3500 Pibeænder, 5600 Krikænder og 40 Atlingænder. Klyderne satte rekord med 740 fugle, heraf næsten 600 på Bygholmengen alene og 100 på fjorden ud for (hvilket svarede meget godt til de 300-350 par vi senere kortlagde). Ellers taltes kun Hjejle i større tal blandt vadefuglene, men der var begyndt at komme lidt flere Brushøns. Summen blev på 262. Mudderklire var ny årsart, det samme var Bysvale samt syngende Munk.

Fundet:
Dagens begivenhed blev den vadefugl, som jeg fandt kl. ca. 14:30 ved Røde Bro i Læsvig, i en brushaneflok. Ved allerførste øjekast lignede det årets første Tinksmed, med “lange” proportioner, hvid overgump og tydelig øjenbrynstribe, størrelsen passede også – men der var en del ting, som alligevel ikke stemte: den havde lange gule ben (tydeligt selv på 2-300 meters afstand), issen var rødlig (hvilket også måtte være markant, når jeg kunne se det på den afstand), og så syntes jeg bestemt, at jeg kunne ane en krumning på det temmeligt lange næb. Det fik jeg dog ikke konstateret med sikkerhed, da jeg ikke kunne komme tættere på, og også måtte kæmpe med et noget uroligt teleskop, da jeg kiggede lige ind i vinden. Farvemæssigt var fuglen i øvrigt ret grå/lys, men jeg var i stand til at se nogle afvigende rygfjer, som så sorte ud med en tydelig lys rand. Ligeledes kunne jeg akkurat se, at der på undersiden var nogle små fine pletter – jeg kunne dog overhovedet ikke se formen på disse pletter. Efter en times forsøg på at se så meget som muligt, og en intens diskussion med mig selv, om det ikke i virkeligheden blot var en Tinksmed jeg kiggede på, stod jeg dog tilbage med en klar fornemmelse af, at dette her måtte være noget spændende, og jeg mente, at de karakterer, jeg kunne se pegede stærkt i retning af Klireryle. Specielt da jeg til sidst så den flyve – der kunne ikke ses antydningen af vingebånd, og halen så, da den landede og spredte den ud, fuldstændig ensfarvet lys hvidlig ud! Det var således en meget interessant fugl at stå med, men til sidst (ved 15:30-tiden) blev jeg nødt til at forlade stedet og gennemføre resten af tællingen.
Hjemme konsulterede jeg bøgerne, som gav mig ret i min formodning om, at det kun kunne være en Klireryle, men jeg var stadig ikke sikker nok, til at jeg ville alarmere “jungletrommerne”. Jeg ville selvfølgelig være helt sikker i min sag, når det nu var en ny art for landet! Jeg ringede til Henrik Haaning, som desværre til sin egen store fortrydelse ikke kunne tage derud p.g.a. personalemøde. Jeg ventede så på at Palle kom tilbage fra sin totalrute, og vi kørte derud ved 19:30-tiden. Vi fandt fuglen med det samme, nu fouragerende i vand til maven på tæt hold, ned til 50 meters afstand. Med det samme stod det os klart, at det var en KLIRERYLE, Danmarks første, som havde valgt Vejlerne som stedet hvor den visualiserede sig. På den afstand, i flot aftenlys og uden generende vind kunne vi se alle detaljer. Fuglen fouragerede imellem Brushøns, og sås også flyve sammen med Brushøns ved enkelte lejligheder. Kropsstørrelsen var en anelse mindre end Brushøne-hunnerne. Fuglen var en ryle-type vadefugl, men med flere karakterer som alligevel adskilte den meget fra andre ryler. Mest iøjnefaldende var:

  • Et langt lige næb med en lille krumning i spidsen (Kærløber-agtigt). Næbbet var tydeligt længere end de længste Brushane-næb.
  • Lange gulgrønne ben (som dog ikke var lige så lange som Brushaneben; man kunne se mere af Brushønsenes ben, når de fouragerede på samme vanddybde). I flugten stak benene langt (et par cm eller mere) ud bag halen på Klirerylen.
  • Issens rustrøde tone var markant.
  • På øredækkerne kunne anes en svag rødlig tone.
  • Foran øjet en tydelig sortagtig tøjlestribe.
  • Markant lys øjenbrynstribe.
  • Ryggen var grålig med undtagelse af nogle enkelte sortagtigt mørke fjer med tynd hvidlig kant. Formen på de mørke tegninger i fjerene var helrandet – ligesom typiske skællede ungfuglefjer, og ikke “takkede” som de skal være i yngledragten.
  • Undersiden var lysgrå/hvidlig i bundfarven, med små distinkte pileformede sorte pletter (bagudpegende), som fortsatte helt ud på underhaledækkerne (som iøvrigt dækkede næsten helt ud i den ret lange hales længde).
  • Proportioner: når den gik og fouragerede, så halen meget spids ud. Vingerne var en anelse længere end halen. Halsen var underligt lang for en ryle.
  • Flugttegning: i godt lys sås det nu, at den tilsyneladende helt hvide hale udviste en kontrast mellem rent hvide overhaledækfjer og selve halefjerene, som var lyst grå.

Fuglens hele udtryk var meget særegent, den lignede ikke nogen anden vadefugl. Ansigtsudtrykket i kombination med de noget aparte proportioner var unikt.
Vi var således ikke i tvivl om artsbestemmelsen, men vi fandt dragten lidt afvigende fra hvad man skulle forvente; den overvejende vintergrå ryg med indslag af ungfuglefjer måtte imidlertid betyde, at der var tale om en 2K-fugl (-som vi desværre ikke har kunnet finde afbildet noget sted). Den distinkte pletning på undersiden så ud som på flere afbildninger af Klireryle i vinterdragt – måske blot endnu mere markant hos denne fugl. En fugl jeg så på Yucatán-halvøen i México den 26.4.1997 var i fremskreden fældning til yngledragt. Hvis vores fugl havde været en adult, går vi ud fra, at den både på over- og underside ville have vist flere af den markante yngledragts karakterer.
Da hverken Palle eller jeg har mobiltelefon, besluttede vi, at Palle skulle blive og “passe på” fuglen, mens jeg kørte over for at hente Helge Røjle, der bor i nærheden. Inden vi nåede tilbage, havde der dog været en Spurvehøg forbi og skræmme flokken væk. Der var også efter at Helge med familie var ankommet en Blå Kærhøg hun, som flere gange skræmte med Brushønsene, så de var meget urolige. Og det var ved at blive mørkt, så fuglen sås ikke mere denne aften.
Dagen efter, den 24. april, var der mødt mange mennesker op for at forsøge at få fuglen at se. Det lykkedes vist også for flere – men vi så aldrig fuglen igen.

Jørgen Peter Kjeldsen

Vejlernes Økologiske Feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

Medobservatør (bedes nævnt ved offentliggørelse): Palle A.F. Rasmussen

Fra feltstationens dagbog – 31. december 1991

Terje og undertegnede fejrede nytåret andre steder i landet, tog af sted med bussen om formiddagen og sagde farvel og tak for de tre år vi har haft sammen på rutebilstationen i Fjerritslev. Det har været en fin tid, jeg må sige at jeg virkeligt har værdsat makkerskabet med Terje – det er slet ikke til at forestille sig feltstationen uden ham!… Men han fik en stak ønsker om en god Afrikatur med på vejen.

Alligevel var stationen ikke ubemandet nytårsaften, Frimer og Inge Marie sad her til langt hen på aftenen, hvorefter de tog på besøg hos Irene omkring midnat.

Fra feltstationens dagbog – 30. december 1991

Heller ikke idag feltaktiviteter på trods af adskillige residerende ornithologer – men der er li’som så mange andre ting der opta’r sindene for tiden. Dog melder Læssø om 2 Vandrefalke på Bygholmengen – en hun og en han. Frækt, for vi går absolut ikke og ser falke dér for tiden – men det kan jo være Aggersborg-fuglene, der er taget op for at smage lidt på al det dejlige Pibeande-kød, der befinder sig på engen for tiden.

Fra feltstationens dagbog – 29. december 1991

Stationen så godt som lukket… -ja, her var da godt nok folk på stedet, men ingen var ude i felten idag. Undertegnede fik fikset noget papir, Frimer og Terje holdt møde hele dagen (10 timer!!) fra en gang om formiddagen med Søren Skov, der lige er hjemkommet fra Kenya med friske pust. Så de var noget blæste oven i knolden til natten! Andre (Mie, Inge Marie, Irene, Bjarne og undertegnede) holdt møde om aftenen om vores beskedne Skåne/ørne-tur til januar.

Fra feltstationens dagbog – 28. december 1991

Terjes sidste total, Jørgen Peters sidste total, årets sidste total blev afviklet på denne vejrmæssigt ikke alt for optimale dag – men vi fik alligevel faktisk en helt fin total i hus, havde fornemmelsen af at have rimeligt godt styr på fuglene. Det var Terje der var vestpå idag, undertegnede stod for østruten. Denne gang blev begge ruter gennemkørt på knallert.

Der var nu ikke de store overraskende oplevelser derude, hverken arts- eller antalsmæssigt, så total-gennemgangen bliver ret kort og summarisk: Lille Lappedykker 4 i Lønnerup, og fra samme “rørlusker”-kategori, selvom de slægtsmæssigt ligger langt fra hinanden, en Rørhøne i Storåen. Det er åbenbart blevet regelmæssigt med vinter-høns de sidste par år. Svømmeænderne talte vi i følgende antal: Krikand 267, Gråand 2811, Pibeand 2380 og Spidsand 1 enkelt – det ligner meget de sidste par totaler, og “hovedpuljen” befinder sig stadig på Bygholmengen. Der er vist ret mange Gravænder, årstiden taget i betragtning, 135 med de 120 på Bygholm. Troldænderne var for alvor rykket sammen i Østerild, hvor Terje fik talt ikke færre end 753 fra de forskellige nye obs.-punkter, vi har måttet tage i brug efter “tabet” af bilkirkegården. Taffelænderne som sædvanligt langt mere fåtallige, og mere spredte – flest af dem østpå, ialt 120. Og det er også helt normalt, at flest Store Skalleslugere ligger i Tømmerby, idag 450 – derudover spredt sølle 18. Det er pudsigt, som de forskellige dykandearter har hver deres foretrukne tilholdssteder. De af dem, der er så få, at man lægger mere mærke til dem er Lille Skallesluger (7), og så én af hver af Sortand og Bjergand.

Fire gåsearter var i området idag; 51 overvintrende Grågæs (Lund-flokken manglede idag), 432 Sædgæs, lidt overraskende 11 Blisgæs ved Bruuns Hul (efter at de har været væk et stykke tid) – og så var der kommet jule-Kortnæbbede, ialt 309, et markant tiltræk. 100 på Bygengen, 40 Arup og 150 Læsvig, og så en flok på 19, som fløj lidt frem og tilbage over Hannæs, så at vi begge fik dem at se, ved henholdsvis Glombak og Arup. Der var pænt mange Sangsvaner, men det er jo meget normalt, mere bemærkelsesværdigt er det, at Pibesvaneflokken i Revlsbuske er vokset til 150. Rovfuglene var der ikke iøjnefaldende mange af idag, kun 22 Musvåger, 13 Blå Kærhøge, 4 Tårnfalke og 3 Spurvehøge – 4 arter, tyndt! Dog fortjener 5 Kærhøge tæt sammen efter overnatning i Glombak (sydøst for Krap) at nævnes.

Det er ikke just årstiden for vadefugle; 32 Viber, 35 Rødben og en enkelt ensom Ryle var alt. Fra resten af sumskemaet (skrigefugle, spætter og videre) er der denne gang ikke meget af fremhæve, kun Isfuglen, der fløj ud under centralslusen, 4 Sanglærker ved Arup (åbenbart en lille overvintrende flok dér) og så den kendte Læsvig-Misteldrossel.

Fra feltstationens dagbog – 27. december 1991

Juleferieobservatørerne dukkede op i løbet af formiddagen, og over middag fik vi de to korte taxeringer fyret af i det smukkest tænkelige vintervejr; stille, klart og solskin. En svag nordlig brise var alt – ikke nok til at kruse de spejlblanke vandflader. SÅ SMUKT! “De” havde lovet tiltagende vind i løbet af eftermiddagen, men tværtimod blev det “stillere” og “stillere”, vinden løjede helt af til aften!

Vi startede med at køre en knallert til Kogleaks, derefter kørte jeg Terje på Aruptaxen og til sidst til Krap, hvorfra jeg selv gik Selbjerg. Terje sluttede så af med at hente bilen ved Krap. Tilsammen fik vi set en masse rovfugle (flest i randområderne), næsten lige så mange som på en totaltælling, bl.a. 5 Tårnfalke, lige så mange Spurvehøge, Fjeldvågen i Sydøsthjørnet af Arup og 10 Blå Kærhøge (en ad. han til hver). Der var 248 Sædgæs i Arup, deraf 65 på tax-engene, og 20 Grågæs. Men nok noget af det mest markante var de mange Skægmejser og Rørspurve i flok, som vi begge fik glæde af. Af førstnævnte havde jeg min. 30 (i én flok) i høje rør tæt ved Selbjergdiget (på BNR-siden), og Terje så 8 i Læsvig, i rørene ved Rødebro, hvor vi har set Skægmejser mange gange efterhånden. Én af Terjes var ringmærket, i min flok fik jeg checket de fleste, men ikke alle, og kunne ikke finde nogen med ring. Jeg vil anslå, at vi ser 1 ringmærket Skægmejse for hver 50-100 uden ring; hvis dette forhold har holdt sig konstant siden vi ringmærkede de 236 i Han Vejle befinder der sig i øjeblikket mellem 12.000 og 24.000 Skægmejser i Vejlerne! Tankevækkende tal, ikk’!… Så kom bare an, isvinter!! Men det var næsten mere overraskende med så mange vinter-Rørspurve, vi havde henholdsvis 32 og 17 (Selbjerg og Arup), og de største flokke var på 22 (Selbjerg) og 8 (Vesløs Rør). Dét er ikke helt normalt. Iøvrigt var Selbjergtaxen ren idyl, selvom der var langt mellem fuglene er det jo altid en nydelse at spadsere en tur på Selbjergdiget når lyset er flot og vinden er svag. Det eneste der kunne spolere idyllen en anelse var rørhøsterne, der moslede rundt med deres maskine. De sidste fugle jeg skal huske at omtale er et Knopsvanepar, der lå og så meget forårsforventningsfulde ud i søen nord for piletræet, og en fjern flok på 25-30 Viber over Bygholmengen (11 Viber på Aruptaxen).

Om eftermiddagen oplevede jeg den paradoksale situation, at Sparekassen i Frøstrup havde åbent, mens alle butikkerne var lukkede. Så dér stod jeg med alle mine talenter og kunne ikke komme til at bruge dem…

Om aftenen fik stationen besøg af et tremandshold fra “miljøet” omkring de 2 sydvestjyske feltstationer – Jan P., Timme (“Gekko”) og Kjeldsen junior – på en af deres ca. halvårlige turnéer.
Og Frimer og Inge Marie dukkede op som nytårsgæster.

Fra feltstationens dagbog – 21. december 1991

Selvfølgelig ikke verdens bedste totalvejr til 1991’s tredjesidste total, men i det mindste var det superklart, man kunne se fuglene, og kun måske den første times tid blæste det for meget til at man kunne holde optikken helt i ro. Så generelt kan vi kun være tilfredse med denne total, efter alt det “møgvejr” vi har haft her i december. Arbejdsfordelingen var Terje på Vest, han var pakket og klar til at drage af sted på knallert da jeg ankom ved 9-tiden, så jeg valgte at benytte mig af bilen på Øst, da jeg syntes bygeskyerne så truende ud. Det havde nu ikke været nødvendigt, de byger der faldt var få og små…

Med hensyn til vandstand så havde nattens storm presset fjordvandet op på +136, langt fra at udgøre nogen trussel mod hverken Arup- eller Bygholmdæmningen, men nok til at oversvømme fjordlokaliteterne; på Fjordholmene var det kun jægerhytterne og pigtrådshegnene der stak op, og der lå svaner og “snaskede” langt inde på Holmkær. Hovsør Røn var totalt forsvundet.

Jeg starter artsgennemgangen systematisk med Lappedykkerne, Terje fandt 2 af de Toppede i Tømmerby og 1 i Østerild, så det har åbenbart ikke været nok vinter til, at de sejeste af dem helt har forladt os. En Lille Lap. i Lønnerup er mere traditionelt vinteragtigt. Bygholmengen var for en gangs skyld rigtigt god for svømmeænder, ialfald årstiden taget i betragtning, 1540 Gråænder og 2150 Pibeænder fylder trods alt godt i landskabet. De fleste af dem lå i tætte flokke på parcellerne inde på den centrale del af øst-engen. Bygholmengen var så også totalt dominererende i svømmeande-forekomsterne, bortset fra Krikand, som der kun var 90 af her, men 373 i de Vestlige Vejler. 2220 Gråænder og lige så mange Pibeænder (eller rettere lidt flere, 2242) blev totaltallene – pænt nok i december. Men kun 2 Spidsænder kunne vi finde. Taffelænderne i de Østlige Vejler var flyttet fra Glombak til Selbjerg (75), i Vest kun 30 (Østerild). Troldand-tallet som sædvanligt totalt domineret af Østerild, hvor 400 var at finde (alle i Røvhullet!), derudover ialt 58. En enkelt Bjergand i Østerild og én på Bygholmengen, og så var der 4 forskellige Sortænder; en hun i Han (igår var der en han i Han!), 1 i Vesløs/Arup, 1 Østerild og 1 i Lønnerup -der har været markant mange af disse “fejlplacerede” havænder her inde bag klitterne dette efterår. Igen mange Store Skallesmækkere i Tømmerby, 362, og derudover ialt 79 spredt på mange lokaliteter. Også de Små Skal’dyr (ialt 9) var fordelt på adskillige (4) lokaliteter.

60 Grågæs (½-delen vest og ½-delen øst for Hannæs) viser at det endnu ikke er rigtig vinter. 17 Kortnæbbede ved Østerild er forløberne for de tilbagevendende efter jagtstoppet fra nytår, mens Sædgæssene er mere rå og decideret forsøger at overvintre her. Der var 190 Østpå, hvilket er helt normalt, men Vestpå har en masse Sædgæs igen forladt os, sikkert til fordel for de traditionelle lokaliteter længere vestpå i Thy. 102 Pibesvaner er flere end vi har haft længe, de 75 fouragerede på Revlsbuske. 312 Sangsvaner er derimod ikke specielt mange.

Fra afdelingen for onde fugle med krumt næb kan nævnes 2 fouragerende Tårnfalke på Holmkær, hvor de sikkert kunne nyde godt af paniske mus, der forsøgte at undgå oversvømmelserne. Den lidt større falk Vandrebørven så Terje ved Lønnerup, en adult han, som nok kan være samme fugl som Henrik Barsk så netop ved Lønnerup for en lille uge siden. 15 Blå Kærhøge var næsten ligeligt fordelt på Øst og Vest, der var dog en enkelt “i overskud” Øst for Hannæs og her så jeg også to gamle af de Blå, mens der kun var én af disse nydelser til Terje Vestpå. Til gengæld var det ham der havde dagens eneste Fjeldvåge, nemlig dén i Arup.

Ligesom sidst lå Bygholmengens eneste Blishøne og så meget ensom og forladt ud i Glombakkanalen vest for Centralslusen. Jeg kunne kun finde 8 repræsentanter for vadefugleslægten på min del af totalen; 4 Viber og lige så mange Rødben på Bygholmengen, så resten står Vestruten for: 72 Viber – mange! (45 på Revlsbuske), 30 Hjejler Hovsør Indtørring, 3 Strandhjejler på Arupengen ved Dykkerslusen, 61 Rødben Fjord Vest (stod langs kysten ned mod Sennels) og 70 Ryler i Arup.

Også langt de fleste spændende spurvefugle er fra Vest (måske som en konsekvens af at østruten foregik i bil!): 4 Sanglærker “Galtholm” (vejen mellem de to købmænd), en fed flok på 25 Bjerglærker (!) ved Lønnerup, hvor der også var massivt kragefugletræf med bl.a. 180 Alliker og hele 90 Råger, desuden 3 Silkehaler ved Arup og 1 Laplandsværling sammesteds. Sjagger– og Stæreflokkene talte idag 335 og 277, henholdsvis, og en enkelt vinter-Vindrossel fandt Terje også ved Arup. Til sidst at nævne et rådyr fra Holmkær, hvor vi ser dem af og til, men der kan godt gå måneder imellem…

Og så var det jo idag, at Albert afsluttede sit ophold, han blev kørt til den tidlige Københavnerbus i morgenmørket, farvel og tak for denne gang – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham?… -han snakker ialfald om at købe/leje et lille hus her i nabolaget, måske, den gode Albert… Endnu en feltstationsmand, der er blevet så forelsket i Vejlernes natur, at han har svært ved at undvære den…

Fra feltstationens dagbog – 20. december 1991

Heller ikke feltvejr idag, så igen var det skrivebordsprojekterne, man beskæftigede sig med på stationen. Albert var dog i rastløs rejsestemning, han brugte dagen på at pakke sine grejer sammen, da det er i morgen han forlader os endeligt for denne gang. Men der blev da også tid til at få rørt stationsdytten lidt, Terje og Albert rundede Bygholmengen og Thorup Fjordholme, og kunne konstatere, at fjordvandstanden var oppe på +100! Lidt obs. kom da også i bogen, bl.a. en hulens masse stor-måger, der hvilede vingerne på Bygholmengen, 130 Svartbage og 180 Sølvmåger. Desuden 97 Sædgæs med 8 Grå– og 1 Kortnæbbet imellem, og på Thorup Fjordholme var der 130 Sædgæs. Samme sted 20 Pibe– og 36 Sangsvaner. I Han Vejle en Sortand. Ialt 6 Blå Kærhøge blev noteret, heraf 2 blå hanner på THF.