han vejle – Side 3 – Vejlerornitten

Ynglebevis

Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sydlig Blåhals begyndte at optræde regelmæssigt i yngletiden i Nordjylland så sent som i 2010, hvor de første hanner sås og hørtes i Vejlerne og Lille Vildmose. Allerede dette første år var der mistanke om konkret ynglen, idet enkelte af hannerne sås sammen med hunner.

Herefter gik det stærkt med flere ynglefund; fra 2011 er der tidligere publiceret et foto som ynglebevis, et foto forestillende en nyudfløjen blåhalseungfugl. Pga. en lidt dårlig kvalitet af billedet og tvivl om bestemmelsen blev dette imidlertid ikke omtalt i Nordjyllandsrapporten for 2011. Personligt synes jeg dog helt klart, at billedet viser en Blåhals og ikke en Rødhals (-som vel er eneste realistiske alternativ?).

Men nu foreligger der ialfald dokumentation for sikker ynglen – i aftes hyggede jeg mig i længere tid med en ny ungfugl ved Han Vejle-skjulet, som blev både fotograferet (stadig ikke superfotos, men klart bevis!) og filmet – se videoen her.

Blåhalsen er en skumringssanger

Inspireret af Jans Skrivers artikel på dof.dk igår om Blåhalsen, der synger i den blå time, måtte jeg lige en tur på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle i den stille perfekte aften. OG! – kort før solnedgang gik Sydlig Blåhals i gang med sin smukke melodiske sang, i starten tøvende; men efter at det var blevet halvmørkt blev der skruet godt op for volumen.

I alt hørte jeg tre fugle, de to på samme sangposter som sidste år – én i hver ende af dæmningen, på Lundsiden – og den tredje i Han Vejle øst for gangbroen (hvor også Jens Frimer hørte den i påsken).

Lydkulissen bestod som vanligt ellers bl.a. af Rørdrum, Vandrikse, Gråstrubet Lappedykker og Grønbenet Rørhøne med hver deres karakteristiske sumplyd, desuden Spidssnudet Frø og vistnok Strandtudse, og i baggrunden fra en af de få tilbageværende hvidgranhegn en Sangdrossel.

Martin stødte til, og sammen nød vi den aldeles særdeles stemningsfulde aften, mens det mørknede.

Det er overordentligt nice, at Blåhalsen nu også er en del af Vejlernes lydbillede, af Vejlernes “faste stab”, og dejligt at den er på banen så tidligt på sæsonen, så man rigtigt kan nyde den smukke, men forholdsvis spæde stemme, inden det hele drukner i rørsangerpludren…

Det skal blive spændende at se, hvor mange territorier af Sydlig Blåhals vi kommer op på i Vejlerne i år. Det lader i den grad til at være en art i ekspansion!

Opformering

Skægmejser, Han Vejle, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De dystre spådomme om, at den forgangne hårde vinter ville føre til uddøen af vores lokale stamme af Skægmejse viste sig heldigvis ikke at holde stik, og nu kan dette syn af store ungfugleflokke igen opleves i Vejlernes rørskove (billedet taget i Han Vejle forleden dag).

Nu lægger Skægmejser ifølge litteraturen adskillige kuld æg i løbet af en sommer, og de tidligste af sæsonens unger skulle oven i købet være i stand til allerede at yngle samme år – her er tale om en art med en ynglestrategi, der hurtigt og effektivt svarer igen oven på de store tilbageslag, bestanden lider efter en hård vinter…

Desværre, til gengæld, lader det til at vore store forhåbninger om et positivt yngleresultat for Kogleakssøens Sortterner – Danmarks største koloni af arten – bliver skuffede. Ialfald var der ingen reaktion igår, da en Rørhøg to gange var inde over koloni-området på lav fouragering. Og trods eftersøgning i Lund Fjord, Han Vejle og Selbjerg Vejle fandt jeg kun to adulte Sortterner i alt. Dværgmågerne har også givet op for et stykke tid siden. Men igår lå der 19 adulte/3K-fugle i samlet flok midt i Lund Fjord, plus 5 fouragerende 2K-fugle.
Der er stadig lidt liv i Fjordterne-kolonien i Kogleaks

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være så talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand

Stort Sortterne-show!

I dag til morgen var jeg rundt i de Østlige Vejler for at aflæse vandstandsmål og tage saltholdighedsprøver. Turen blev dog også udnyttet til at kigge lidt på fugle, på trods af det våde vejr. Især havde jeg – ansporet af Henriks beretning – lyst til at følge lidt op på Sortterne-situationen. Ved 6-tiden var der ikke så meget liv i Kogleaks-kolonien, blot 14 gamle fugle og 4 ungfugle set – men mange sad givetvis og trykkede i regnvejret. Da jeg nåede ned til den sydlige del af Bygholm Nord, N for Halvkanalen, var der til gengæld en sværm af Sortterner i luften, eller rettere fordelt på to sværme talte jeg ialt 25 adulte og 18 1K-fugle fouragerende, heraf 4 helt friske ungfugle med runde vinger og ekstrem høj vingeslagsfrekvens. Det så jo godt ud! (Jeg tror at disse fugle er svære at checke ordentligt fra Kraptårnet – for stor afstand)…
Well, endnu bedre så det ud, da jeg igen nåede op til Kogleaks – efter at have været rundt om Bygholm Vejle, og undervejs checket Selbjerg Vejle, med negativt resultat. For nu var her nemlig hele 40 gamle fugle ivrigt fouragerende omkring kolonien, og mindst 4 ungfugle, som af og til satte sig (forsvandt af syne) i kolonien.
Det bragte jo totalen pænt i vejret.
Men for at være sikker på at have fået det hele med, checkede jeg også lige Lund Fjord fra jernbanedæmningen. Og stor var min glæde, da der heroppe – i sydøsthjørnet – i en tæt flok fouragerede 11 adulte og 9 unge Sortterner – iøvrigt sammen med 15 adulte og 8 2K Dværgmåger! (Fuglene her ses tæt på, hvis man holder på P-pladsen ved Han Vejle-skjulet, men for at få overblik over flokken er man nødt til at stå på P-pladsen længere vestpå på dæmningen)…
Der var også en enkelt fouragerende Sortterne i Han Vejle. Ialt giver det ikke færre end 77 adulte og 31 1K Sortterner – selvfølgelig med risiko for gengangere, men jeg tror ikke det kan være mange. Det er vist første gang i temmelig mange år, der er talt over 100 Sortterner i Vejlerne.
Spørgsmålet er så, om vi tidligere på foråret, hvor maks-tallet var 46 fugle, altid i Kogleakssøen, simpelthen har overset en koloni et eller andet sted – eller om der er kommet ungfugle (med deres forældre) fra en anden lokalitet til Vejlerne efter udflyvning?
Jeg vil ikke drage nogen konklusion nu, men der bliver lidt at tænke over, når vi skal skrive årets ynglefuglerapport til DMU!

En historisk Pungmejse-historie

Jeg fik fornylig en interessant henvendelse. Det var en nordmand, Geir Olav Toft, som skrev følgende:

“Jeg har en etterlysning på en pungmeis som ble kontrollert i Vejle 19.07.1989. Denne fuglen hadde Østtysk ring 91330577 og var blitt merket som 1K 14.10.1988 i Beeskow i daværende Øst Tyskland.
22.06.1990 ble denne hunnen konstatert hekkende på Jæren, det første norske hekkefunnet av denne arten.
Jeg er svært interessert i flere opplysninger rundt kontrollen i Vejle, jeg tror dette dreier seg om en opprinnelig dansk fugl. Og håper på at den hekket i Vejle i 1989!!”

Jeg husker godt den østtysk ringmærkede fugl. Da den blev fanget i juli, er det – som Geir skriver – sandsynligt, at den kan have ynglet i Vejlerne det år. Men ringmærkningsområdet – i den østlige del af Han Vejle – ligger ikke i forbindelse med et kendt ynglested. Der har dog ynglet Pungmejser i Han Vejle, men i en anden del af lokaliteten, som er på ca. 90 hektar. Men det er umuligt med sikkerhed at konstatere, hvor den ynglede. Vi (feltstationen) har aldrig fanget fuglene på/i rederne.
Det er nyt for mig, at fuglen året efter flyttede til Norge og ynglede, oven i købet som Norges første sikre ynglefund – meget spændende! Underligt, at denne information ikke nåede frem til feltstationen via ZM… Den er heller ikke nævnt i Dansk Trækfugleatlas.
Det har altid forekommet mig, at Pungmejse er en nomade. Jeg tror, at en del Pungmejser flytter ynglelokalitet fra år til år. Vi fangede ialt omkring 100 Pungmejser mellem 1988 og 1996 i Han Vejle, og der var mange aflæsninger imellem. Det er helt klart den spurvefugleart, som gav flest aflæsninger, forholdsmæssigt.
Jeg har sendt besked tilbage til Geir (baseret på hukommelsen) – og fortalt ham om forskellen på Vejle og Vejlerne! – og selv om jeg ikke med sikkerhed kan sige, om fuglen har ynglet her, håber jeg at oplysningerne kan være nordmændene til hjælp. Jeg glæder mig til at se artiklen om Pungmejsens indvandring til Norge, når den bliver publiceret.

Fra feltstationens dagbog – 3. november 1998

Thomas var en tur ude og lufte TOYOTA’en, bl.a. ned ad Ør. Landkanal, hvor han bl.a. så en efterhånden halvsen Stenpikker, og en Rørdrum i Han Vejle.
Undertegnede tilbragte dagen med hovedet i min egen computer – men nu skal det snart være slut, en ny computer skulle ankomme til feltstationen i denne uge – desværre ringede Peter Mikkelsen fra DMU i dag og udskød det på ubestemt tid… ØV.

Fra feltstationens dagbog – 17. oktober 1998

Silende regn hele dagen! Store mængder vand blev det til, over 40 mm, og alle marker og græsmarker blev sjappede.

Med den vejrmelding var det jo ikke lige til feltarbejde, så der skete ikke så meget i dag. Dog var der om eftermiddagen en ekskursion med Poul Hald og “Operation Hanstholm” ned langs Ør. Landkanal (Thomas var også med), og de blev da ikke helt snydt: en Rørdrum underholdt i Han Vejle (og én til i BNB), 4 Knarænder i Kogleaks, 42 Traner og 2 Vandrefalke på Bygholmengen. Men våde var de… Og Poul Hald underholdt med gamle historier om twitcherture med Olvar Læssø, så han havde vist fundet det rigtige publikum!

Regnvandet var godt for noget; store flokke af Dobbeltbekkasiner blev set – 125 i Lønnerup Fjord og 95 Amtoft Vig – det er mange i oktober.

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 6. september 1998

Haaning havde sit “søndagsskole-hold” med rundt i Vejlerne idag. De fandt mange fugle, og senere havde han Thomas med ude og kigge på nogle af dem. Det gælder bl.a. Storke-familien stadig på plads i Vesløs, stadig de 4 (3 2K + 1 1K) Skestorke på Bygholmengen, efterårets første Blå Kærhøg i Østerild, 2 Dværgfalke, 2 Vandrefalke og en bunke vadefugle, især i Østerild og Lønnerup Fjord. Det blev til bl.a. 7 Temmincksryler (mange om efteråret), 157 Krumnæbbede og 681 Almindelige Ryler. Desuden bl.a. 255 Dobbeltbekkasiner i Lønnerup Fjord (-og man kan godt ærgre sig over, at denne fine lokalitet ikke bliver optalt regelmæssigt)…

Noget af det der vakte mest lykke blandt Haanings elever var de mange Skægmejser i Han Vejle (27 havde de der), mens favoritterne for Haaning selv nok var den Røde Glente, der trak indover Han Vejle og forsvandt vestpå, og så de 5 Odinshøns, hvoraf den ene lå foran Kraptårnet og de 4 sås sammen i småsøerne i Engelstoften i Østerild Fjord. Det er s’gu længe siden der sidst er set 5 Odins. på en dag i Vejlerne eller i Nordjylland i det hele taget! (-og Røde Glenter går vi jo heller ikke og vader i til daglig – selvom de bestemt bliver mere og mere “almindelige” – “regelmæssige” er nok et bedre ord…).

Om aftenen gik jeg en Selbjergtax uden særligt mange fugle. Fedt var det dog, at jeg (gen)fandt en Rød Glente, formentlig og sandsynligvis selvfølgelig samme fugl som Haaning havde haft tidligere. Nu kom den fra vest og forsvandt over mod Thorup Fjordholme.
Der var sindssygt mange myg og andre insekter i luften, på trods af at det faktisk stadig blæste en del. Så jeg var i den meget sjældne situation, at jeg gik en Selbjergtax, hvor jeg ønskede, at vinden skulle friske op! Det var til tider næsten uudholdeligt, der var tæt på at være en Laplands-agtig koncentration af de satans små blodsugere!