Da jeg skrev om orkideerne på Kreta-turen, varslede jeg at der også ville komme en historie om andre oplevelser under besøget på den fine ø. Det må jeg jo så hellere leve op til.
Vi var to relativt hardcore birdere med på turen, og var selvfølgelig opsatte på at få set nogle af specialiteterne blandt fuglene – som der vel at mærke ikke er så mange af på Kreta som på nogle af de græske øer, som ligger tættere på Tyrkiets kyst. Men alligevel blev det da til en række fine iagttagelser, særligt den ene dag, hvor vi bevægede os et stykke op ad skråningen på bjergen Psiloritis (populært kaldet Ida), hvor vi kom op i mere klippe-præget terræn.
Generelt var der mange Gåsegribbe overalt.
Normalt er Gåsegrib ikke en art jeg har så høje tanker om, men jeg må indrømme, at sådan en ung grib faktisk er ganske pæn…
Pæn er også Lammegrib, som der findes en lille bestand af på Kreta. Jeg fik den ikke set på denne tur, men folkene i den anden bil gjorde, ved en markant højderyg tæt på sydkysten – tillykke til dem!
Midt april er nok for tidligt til Eleonorafalk, som ellers bebor klippekysterne og de mindre øer omkring Kreta – men vi så et par Lærkefalke, og så var der allestedsnærværende Tårnfalke og Musvåger. På dagen på Ida-bjerget var der også både Kongeørn og Kejser!
Vi vidste godt at der skulle være en lille bestand af Kongeørn, men det kom som en overraskelse for både Henrik og jeg, at der faktisk også overvintrer Kejserørn på Kreta. Den første på Ida-bjerget fik jeg ikke set ret godt, men på sidstedagen lige udenfor byen Meronas, hvor vi boede, fik en mobbende Ravn mig gjort opmærksom på denne unge Kejserørn:
Først da jeg kom hjem og fik billedet op på computerskærmen blev jeg opmærksom på, at fuglen er mærket med en farvering – hvid med sort tekst. Billedet er temmelig kraftigt croppet og ringen er ikke skarp – men jeg synes alligevel at jeg kan se at inskriptionen må være “MJ”. Det lader til at de i Ungarn ringmærker med sådanne ringe, og jeg har sendt observationen til den ungarnske ringmærkningscentral – og afventer spændt, om de kan finde ud af hvilket individ det drejer sig om. Heldigvis er bestanden af Kejserørn i Ungarn og flere af de andre østeuropæiske lande i disse år i kraftig vækst.
Udover mange iagttagelser af Ravn var der i de højere dele af bjergene også Alpekrage – og der skulle være Alpeallike, men så højt kom vi ikke op…
Blandt spurvefuglene var arter som Sorthovedet Sanger og Sortstrubet Bynkefugl virkeligt talrige og prægede de åbne landskaber med spredte buske.
Andre almindelige arter – som jeg/vi så og hørte mange af, men ikke fik fotos af – var eksempelvis Cettisanger, Hedelærke (syngende mange steder i helt åbne landskaber) og Vendehals – sidstnævnte overraskende talrig på steder med kun sparsom trævækst. Og en art som Chukarhøne hørtes mange steder i de stenede landskaber – det lykkedes ikke at se den (ellers en ny art for mig).
De første dage på øen så vi ingen stenpikkere, hvilket undrede os, men så en morgen var der pludselig Østlig Middelhavsstenpikker “overalt” – så der må være kommet et tiltræk af denne smukke art.
Fuglen på det andet foto af arten sidder på et gærde af “rivenet” af jern, der over hele øen, ihvertfald de fleste åbne områder med fåre- og gedegræsning, anvendes til indhegning af markerne. Det er enorme mængder jern, som på denne måde er fordelt i landskabet, og det gør jo sit til at begrænse adgangen til mange af arealerne (disse hegn er nærmest umulige at forcere). Det er en af de få negative bemærkninger vi har til oplevelserne på Kreta – der ellers bød på så meget fint. Denne morgen med de mange Østlig Middelhavsstenpikker gav også et par ‘krydderier’ i form af en Isabellastenpikker og en Hortulan.
Hortulanen er både en utrolig smuk værling og en art man altid frydes over at se, med tanker på hvor sjælden den er blevet (den stakkels fugl er blevet – og bliver måske stadig – fanget i stor stil for at blive spist i flere af landene i Middelhavsområdet).
Nogle fugle som gav anledning til lidt undren var spurvene på Kreta – det skulle være Italiensk Spurv, men ligner lidt at være noget af en “hybridsværm” – ihvertfald havde mange af dem tydelige træk som mindede om Gråspurv, med større eller mindre gråt islæt på issen. Det var ikke noget jeg fik ofret så meget opmærksomhed, fotomæssigt – men her er ihvertfald et (uskarpt) billede som delvis illustrerer fænomenet:
Vi så på turen mange Alpesejlere, flere Hærfugle, Blådrosler, Rødryggede Svaler og sikkert også flere typisk sydlandske arter som jeg lige nu ikke kan komme i tanker om. Om natten underholdt Dværghornugler os med stemningsfuld tuden lige rundt om huset vi boede i. Et andet eksempel blandt de sydeuropæiske er en art som Rødhovedet Tornskade…
Nu vil jeg forlade fuglene og kaste lidt fokus på en anden artsgruppe som vi også hyggede os med – dagsommerfuglene. Det er ikke fordi vi så så mange arter, og de fleste var kendte herhjemmefra – Vejrandøje, Skovblåfugl, Lille Ildfugl, kålsommerfugle med flere – men så var der også lige nogle af de meget attraktive sydlige specialiteter…
Ja jeg ved godt at Svalehale også er en dansk art, men det er immervæk en art man ser meget mere til, hvis man tager sydpå. Og dette individ var nok den mest samarbejdsvillige Svalehale jeg har set, den var helt nyforvandlet og vi fandt den på en kølig morgen i vejsiden, hvor den sad og var ved at komme til hægterne. Den tillod oven i købet at vi fjernede lidt generende vegetation rundt om sig… Vi så i øvrigt også Sydeuropæisk Svalehale flere steder.
Det bedste på “sommerfuglefronten” var dog uden tvivl den utroligt smukke guirlandesommerfugl Zerynthia (cerisy) cretica som ihverfald i nogle bøger står opført som en endemisk art for øen, altså Kreta-Guirlandesommerfugl. Andre steder regnes den som en race af Østlig Guirlandesommerfugl Z. cerisy – men formen på Kreta er under alle omstændigheder unik i udseende og fremstår som langt den lyseste af de ellers meget mønstrede guirlandesommerfugle. Og som de andre er det en (tidlig) forårsflyvende art, én vi var meget glade for at stifte bekendtskab med – særligt på dagen på Ida-bjerget så vi adskillige af dem og fik ligefrem indtryk af, at den er almindelig. Jeg synes den er helt utrolig raffineret – prøv at klikke billedet stort og dyrk lige de frynser langs bagkanten af bagvingen!
Nu er også dette blogopslag blevet rigeligt langt, så jeg vil stoppe – og efterlader forhåbentlig læseren med et lille indtryk af de mange naturoplevelser man kan få ved at besøge denne smukke ø. Hvis nogen skulle blive inspirerede og få lyst til at aflægge Kreta sådan et forårsbesøg står jeg gerne til rådighed med gode ideer og tips!
