Der var færre Engryler på Bygholmengen i år, som beskrevet i foregående indlæg. Men her er lidt flere – levende og statiske – billeder af de dejlige fugle…
Engryle filmet af Jørgen Peter Kjeldsen på Vimeo.
Flere Engryler
Kategori: Vejlerne
Styr på ynglefuglene
Grundlovsdagsmorgen/formiddag tilbragte fem personer på Bygholmengen, med formålet at få styr på ynglefuglene. Arterne i fokus var især Rødben, Engryle og ungevarslende Stor Kobbersneppe (-kobbersnepperne blev også kortlagt i maj, som territoriehævdende, men vi ville gerne have data for ynglesuccesen, derfor to kortlægninger af denne art).
Normalt kortlægger vi også Brushøner i juni, men vi var godt klar over, at datoen var for tidlig. Vi så enkelte Brushaner på danseplads, en hun tilknyttet en danseplads, og en “løs” hun, som ikke på nogen måde optrådte yngleurolig. Men de er altså til stede, og vi vil forsøge at organisere en ekstra tur senere i juni – altså en tredje kortlægningsrunde lige som sidste år – for at også få registreret eventuelle Brushøner med klækningssucces.
Resultatet for fokusarterne var:
274 par Rødben, hvilket er bedre end 2010 (230), og et ret “normalt” antal (dog stadig i den lave ende af skalaen).
29 territorier af Engryle, og sammenholdt med kortlægningen fra maj giver det ialt 45 territorier på Bygholmengen. I 2010 var der 60 territorier, men 45 er på niveau med bestanden 2005-09.
69 ungevarslende par af Stor Kobbersneppe (ud af de 111 territorier som blev kortlagt i maj). Det kan sammenlignes med 2010, hvor der i juni var 43 ungevarslende par (ud af 94 territorier i maj). Men over en længere årrække er tallet i den lave ende.
Relativ fremgang for både Rødben og Stor Kobbersneppe er i nogen grad overraskende, ikke mindst i betragtning af de særdeles tørre forhold på engen i år. Til gengæld ser engens vegetationsstruktur bedre ud end i mange år, selv om der i flere områder igen i år bør sættes ind med slåning for at tilgroningen ikke skal tage overhånd.
For Engryles vedkommende skal det bemærkes, at der udover de kortlagte par var en flok på 9 fouragerende fugle, altså fugle som har opgivet ynglen for i år.
I øvrigt var der på Bygholmengen også allerede store flokke af adulte Viber, ialt mere end 400, som har opgivet deres yngleforsøg. Vi kortlagde ikke de ungevarslende Viber på Bygholmengen, men det er mit indtryk, at kun få har opgivet, ialfald var der masser af kraftigt ungevarslende fugle i luften – så det er formentlig især Viber fra agerlandet, der har fået yngleforsøget ødelagt (af markbearbejdning m.v.)…
På Bygholmengen virker en anden trussel stærkere i kombination med udtørringen, nemlig fra rovdyrene; vi fandt to beboede rævegrave på engen (-og ræv og andre rovdyr har lettere ved at “operere” på engene, jo lavere vandstanden er)…
Kreaturerne kommer sent ud i år – i løbet af den kommende uge – så der vil næppe blive ødelagt særligt mange reder pga. kreaturnedtrampning i år.
Den nye generation
Tusindvis, eller titusindvis, af nyforvandlede Fireplettet Libel, er klar til at flyve ud og indtage Vejlerne i disse dage.
(Det samme er iøvrigt hundredvis af nyklækkede Skægmejser).
Det danske ord libel går igen i artens videnskabelige navn, Libellula quadrimaculata – og libélula betyder på spansk ganske simpelt guldsmed.
(PS hvis jeg skulle have taget fejl med hensyn til guldsmedenes art, vil jeg meget gerne rettes. Jeg er ornitolog, ikke entomolog, og har kun internettet til hjælp, når jeg bestemmer kræene… Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er libeller!)
Mikkel på jagt
Denne flotte røde ræv er den ene af de to, jeg traf under morgenens ynglefugletælling af engene på vestsiden af Arup Vejle. Meget få ynglefugle varslede over rovdyrene – det er jo ikke et godt tegn. En af de sjældne Engryler skældte dog ud tæt på det fotograferede dyr.
Nu er det svært at foretage en statistisk holdbar sammenligning med tidligere tider, eftersom der ikke foretages tællinger med samme frekvens som i feltstationens tid, men det er mit bestemte indtryk, at bestanden af ræv igen er oppe på “fuld størrelse”, svarende til forholdene før ræveskaben hærgede Vejlernes rævebestand i årene omkring år 2000. Og det kan alt andet lige ikke undgå at have en vis negativ konsekvens for ynglefuglene…
Ynglefuglerapport med forsinkelse
Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.
Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…
Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…
Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.
Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?
Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle‘s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.
Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.
DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…
På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!
Gult
Vejlernes karakterplante kærfnokurt er netop nu tæt på at være på sit maksimale, og i store “flokke” står de og lyser gult i landskabet. Og tiltrækker svirrefluer og andre insekter.
I min flora står, at kærfnokurten vokser på “fugtig, næringsrig, urolig” bund, og det med det urolige skal vel tolkes som steder, hvor der foregår megen optrampning eller mekanisk oprodning af jord. Og det er på de blotlagte flader af jord, at planten spirer. Ialfald er det i Vejlerne ofte sumpede steder, hvor kreaturerne har moslet rundt, at “flokkene” af kærfnokurt optræder særligt talrigt – eller i enkelte tilfælde også hvor maskiner har været på spil i naturplejens tjeneste.
Jeg har en gang hørt en kendt botaniker udtale, at Vejlernes bestande af kærfnokurt hører til de største kendte i verden. Under alle omstændigheder er det et smukt, gult syn på denne årstid, som jeg hvert år finder stor nydelse i at betragte.
Sommerfugle i engen
Aurora flyver talrigt for tiden, her i haven besøger de ofte judaspenge-planternes violette blomster, men også de efterhånden ganske få planter af engkarse, der er tilbage fra grundens fortid som græsset eng.
Ved Tovsig igår så jeg ikke færre end 30-40 aurora’er boltre sig over en eng, der var helt blegrosa af engkarse.
Idag blev vores lille enklave her i Tømmerby så gæstet af en nældesommerfugl af første generation, en meget smuk art, der de sidste år har været under indvandring, og oftere og oftere bliver set også i denne nordvestlige landsdel. For en uge siden havde Jens Kristian Kjærgård også en nældesommerfugl på Mors. Endelig blev det min tur til at se sådan et kræ – herlig ny matrikelart!
Pomeranstid
Pomerans er – ifølge Wikipedia – en lille appelsinlignende frugt fra Indien, muligvis stamformen til mange dyrkede citrusfrugter. Frugtens farve må være det, der har givet navn til den smukke Pomeransfugl, som netop i denne tid gæster Danmark.
Tidligere hed det sig, at man traf Pomeransfuglene mellem den 10. og 20. maj, ofte på sandede og stenede marker med nysået vårsæd eller tyndt spiret vintersæd. Det er som om at tidspunktet for Pomeransfuglens gennemtræk har ændret sig, og nu ses de som regel fra sidst i april.
I Vejler-området – og på de fleste andre kendte rastepladser – er det meget vekslende, hvor mange Pomerans’er, der slår sig ned fra år til år. De bedste steder her plejer at være Thorup Fjordholme og den del af Revlsbuske, der ligger nord for hovedvejen (A11).
Der har i år hidtil kun været rapporteret én (blegt farvet) fugl fra Revlsbuske, men i morges fandt jeg tre smukt farvede individer meget tæt på tværvejen, der går langs diget lige nord for Lønnerup Fjord – altså syd for hovedvejen. Alle tre var travlt optagede af at fouragere, som fuglen på billedet.
Det er sikkert værd at holde øje med marken de kommende dage, ofte bliver sådanne Pomeransfugle-flokke “bygget” op over nogle dage.
Og om en god måneds tid blomstrer så pomerans-høgeurt på diget få meter fra hvor fuglene idag løb omkring og fouragerede…
Første maj med Sortterner og hit i Kogleaks
De sidste dage er Kogleakssøen og vandfladerne i Han Vejle, Lund Fjord og Selbjerg Vejle blevet checket indtil flere gange dagligt, i håb om at Vejlernes Sortterner skulle være vendt tilbage til deres faste – og næsten eneste danske – yngleplads.
Men i år nåede de ikke at ankomme i april, der var ingen Sortterner at se, da jeg checkede i aftes.
Til gengæld havde jeg idag det held at opleve selve ankomsten af de første fugle, da en flok på 12 “dumpede ned fra himlen” ved 7:30-tiden, og pludselig fyldte den velkendte spæde terneskratten luften. Flokken cirklede et par gange over Hættemåge-kolonien, hvorefter de forsvandt, for et kvarter senere at vende tilbage; nu var der mindst 15 fugle. -Jeg går ud fra, at det var den samme flok, men der kan selvfølgelig også være tale om to flokkes ankomst… Under alle omstændigheder et dejligt gensyn. Også i anden omgang var det kun et hurtigt vend over lokaliteten, før de drog videre. Jeg formoder at de nyankomne ynglefugle lige skal rundt og checke, at alt står vel til i resten af Vejlerne…
Kogleakssøen er iøvrigt godt fyldt op med fugle, diverse svømme- og dykænder i mængder, 4 par Sorthalsede Lappedykkere, begyndende etablering af Fjordterner i kanten af Hættemåge-kolonien, osv. Der har også flere gange i den sidste uges tid været besøg af Dværgmåger, de sås dog ikke i dag.
Til gengæld fandt jeg et regulært HIT, sammen med nogle Troldænder lå en adult han Hvidøjet And, som dermed kom på min liste over ædelarter i DK. Jeg så fuglen fra pumpehuset, og desværre svømmede den længere op i hjørnet mod Store Gollum. Da jeg senere checkede fra Kogleaks-skjulet, var den ikke til at finde igen, og under alle omstændigheder ville det have været i et elendigt lys.
Men til aften igen, måske, i medlys fra skjulet?
Men for at ingen skal tro at jeg bluffer, lægger jeg lige et par dogme-doku-fotos online…
Multiart hjorteflok
Alle tre hjortearter bliver mere og mere almindelige i Vejlerområdet, og nu kan man oven i købet opleve blandede flokke med flere arter sammen!
I morges forstyrrede jeg 5 krondyr, der havde overnattet på Østre Landkanal-diget; de søgte ned i rørskoven, da jeg nærmede mig. Et rådyr dannede bagtrop i flokken. Rådyret er godt nok lille, når man ser det sammen med krondyr!