Min nytårshilsen med tilbageblik på arbejdsopgaver og projekter i 2021 er netop sendt ud til venner og samarbejdspartnere.
Igen i år fik jeg en enkelt opgave annuleret på grund af Corona-restriktioner, men ellers har firmaet ikke været negativt ramt af pandemien. Året har været præget af et væld af spændende arbejdsopgaver; 2021 var et godt år for mig og mit lille firma…
Som tidligere nytår har jeg forsøgt at layoute en pæn “tryksag” (som kun findes digitalt, ikke på print). Jeg ofrer ikke mange ressourcer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en forhåbentlig indbydende måde. Min nytårshilsen (pdf-filen) må derfor gerne videre-distribueres! Der er altid plads til flere spændende projekter!
Jeg ønsker alle et godt 2022, med tak for samarbejdet vi har haft, og håber fremtiden bringer nye spændende projekter og samarbejdsmuligheder!
I onsdags blev vores landsdel hærget af en massiv snestorm, og i går vågnede vi op til en fortryllet verden…
Han Vejle, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vintervejret har ikke været ledsaget af så megen frost endnu, så Vejlernes vandflader er stadig isfri – men de kommende dage skulle ifølge YR byde på ned til 5 minusgrader om natten, så det vil sikkert slå igennem som islagte søer. Nye lavtrykspassager er dog “programsat” i næste uge, og så får det hurtigt en ende med det vinterlige…
Hjemme i haven er det tydeligt at snedækket (5-20 cm) har gjort dagligdagen sværere for fuglene, og vores lille “restaurant” udenfor køkkenvinduet er endnu mere velbesøgt end ellers…
Skovspurv og Kernebider, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mie har fabrikeret hjemmelavede “fuglekopper” fyldt med fedt og andre gode sager…
Spætmejse, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når Spætmejserne har hentet en godbid på foderbrættet, flyver de næsten altid op i en gammel død træstamme, hvor eksempelvis solsikkekernen bliver bearbejdet…
Kvækerfinke, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De resterende fotos får lov til at stå ukommenterede…
Grønirisk, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Musvit, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Skovspurv, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rødhals, Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhals er en af de arter, som virkeligt “svulmer op” når det er koldt og bliver til en kuglefugl!
Vores ydmyge hjem tager sig også ganske fortryllet ud, indsvøbt i sne:
Tømmerby, december 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En scene udspillede sig på Bygholmengen igår som brændte sig ind på nethinden…
Som altid var de tusindtallige gåseflokke nervøse, da adskillige Havørne (som altid) huserede i baggrunden. På et tidspunkt gik en stor flok Bramgæs og Kortnæbbede Gæs på vingerne, da en adult Havørn nærmede sig. En ung Vandrefalk kom til (måske ansporet af postyret, som ørnen forårsagede)…
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørnen udså sig en gås. Falken holdt sig i nærheden.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I løbet af ingen tid slog ørnen fangerne i gåsen – det så fuldstændig ubesværet ud.
Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Havørn, Bramgæs og Vandrefalk, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mens ørnen dalede mod jorden med sit bytte holdt falken sig hele tiden i nærheden – havde måske håbet at opstandelsen havde afsløret en and eller gås som viste svaghedstegn – men den fik vist ikke noget ud af det.
Havørn og Bramgæs, Bygholmengen, november 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
14 sekunder efter at ørnen havde slået gåsen (info fra EXIF i billedfilerne) landede den på engen med byttet og gav sig straks til at flå den…
Det ser næsten alt for nemt ud at være Havørn! Og det var ikke fordi at den uheldige gås på nogen måde så svækket ud – den befandt sig bare i udkanten af flokken og ørnen havde tilsyneladende let ved at isolere den. Spektakulært drama at overvære…
Under min store undersøgelse af guldsmedefaunaen i Nationalpark Thy i sommeren 2019 gjorde jeg mange overraskende og interessante fund. Der var masser af positive overraskelser af sjældne og halvsjældne arter med store bestande, men også enkelte arter, som overraskede ved mindre forekomster end forventet.
Noget af det som ialfald undrede mig var det meget lave antal Siv-Mosaikguldsmed som jeg fandt. I alt blev det på de 50 feltdage i nationalparken blot til seks individer af den smukke art – som man netop skulle tro var mere talrig i nogle af Thys mange næringsfattige søer.
Heldigvis er udviklingen efter afslutningen af undersøgelsen gået i den rigtige retning; Erik Dylmer som er i gang med en toårig undersøgelse af dagsommerfugle i nationalparken har gjort adskillige iagttagelser af Siv-Mosaikker, og jeg selv har også i år fundet arten flere nye steder – se kortet.
Fund af Siv-Mosaikguldsmed i Nationalpark Thy 2000-21, data fra Naturbasen. Udover et ældre fund er samtlige registreringer gjort af Erik Dylmer og Jørgen Peter Kjeldsen.
Overraskende for mig var det, da jeg den 4. august fandt Siv-Mosaikguldsmed i fire af de nygravede søer i Stenbjerg og Tvorup Klitplantager. Der er tale om søer som for det meste er skabt i fugtige lavninger (som i de fleste tilfælde tidligere har været forsøgt drænet) indenfor de seneste ti år. På en eftermiddag så jeg på disse lokaliteter ialt seks dyr – lige så mange som under hele min undersøgelse i 2019!
Jeg havde haft den forståelse, at det nærmest var en forudsætning for at en bestand af Siv-Mosaikguldsmed kunne etablere sig, at der var tilstedeværelse af våd sphagnum i kanten af søerne. Det var der absolut ikke i disse nye søer – og der blev oven i købet lagt æg. Så det kan godt være at de foretrækker sphagnum – men det er åbenbart ikke altafgørende.
Æglæggende Siv-Mosaikguldsmed hun, Stenbjerg Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglægningen foregik som det ses på meget lavt vand mellem lave vandplanter og flydende “snask” (alger/døde plantedele). Denne hun var iøvrigt lidt bemærkelsesværdig, med nogle meget veludviklede skulderstriber (“antehumeral-striber”) – de plejer at være meget kortere og mere udviskede, på dette individ var det tæt på at de var lige så lange, markante og tydelige som på hannerne.
To af dyrene fandt jeg tilmed i en af de meget små nye vandhuller som er anlagt ved den nord-syd-gående vej gennem Tvorup Klitplantage – disse vandhuller er anlagt så sent som i 2019. Det var sidst på eftermiddagen, hvor et par hanner havde mere travlt med at fouragere end med at holde territorium i forhold til hinanden. Jeg tænker nok ikke det er sandsynligt, at de ligefrem yngler i så små vandhuller – men det er da glædeligt, at arten er i stand til at udnytte disse nyopståede muligheder! Også en af Erik Dylmers observationer er fra en (anden) af disse nye vandhuller ved den gennemgående vej i plantagen.
Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Siv-Mosaikguldsmed han, Tvorup Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed er en art, hvor der i odonatologiske kredse har været rejst en del bekymring, idet den – ialfald på Sjælland – lader til at være forsvundet eller gået meget tilbage de senere år.
Hvordan udviklingen har været i Thy er vanskeligt at sige, da guldsmedefaunaen her har været meget dårligt kendt – men ialfald ligger der ikke mange ældre iagttagelser, så med de nye fund i 2020-21 ser det lige nu ud til, at arten trives bedre her end vi nogensinde har vidst.
Også i Nordthy udenfor nationalparken har jeg de senere år fundet den flere steder, specielt i Hjardemål Klitplantage.
En art man altid bliver glad for at se, så det glæder mig at kunne præsentere disse nye oplysninger! 🙂
Som jeg fortalte sidste år opdagede jeg i nogle nygravede søer i Blovsgårde, Hjardemål Klitplantage, at der foregik masseforvandling af Stor Kejserguldsmed. Jeg besøgte to af disse søer syv gange i løbet af sæsonen og indsamlede ialt 785 exuvier (tomme larvehuder) – hvilket jeg anser som et stort tal for så relativt små lokaliteter.
I år har jeg igen indsamlet exuvier i disse to søer, nu 19 gange – dvs. at jeg har forsøgt at få en bedre dækning for at afspejle forløbet af forvandlingen i løbet af den 1½ måneds tid, det finder sted.
Nyforvandlet Stor Kejserguldsmed siddende på sit exuvie, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sidste år var det slående at en del af de nyforvandlede kejserguldsmede havde problemer med at få foldet vingerne ud inden de tørrede – jeg fandt relativt mange med forkrøblede vinger (som dokumenteret i blogindlægget jeg refererer til ovenfor). Fænomenet skyldes at der i vegetationen omkring disse nye søer mest vokser en tæt og lav vegetation – og nogle larver havde svært ved at finde stængler at kravle op ad, som var tilstrækkeligt langt fra anden vegetation. Det så jeg gentaget i år, dog i mindre omfang…
Stor Kejserguldsmed med delvist beskadigede vinger, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og naturligt nok har diverse insektspisende fugle igen i år nydt godt af et lettilgængeligt udbud af store indbydende kejserguldsmede, sikkert både nogle med forkrøblede vinger og nogle uden; på morgenen hvor forvandlingen er sket er de nye imago’er (voksne insekter) under alle omstændigheder sårbare. Dette er således et almindeligt syn:
Resterne af en præderet Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Antallet af exuvier (og dermed nyforvandlede Stor Kejserguldsmed) har ikke været så stort i år som sidste år. Ialt fandt jeg i perioden mellem 29. maj og 16. juli “blot” 174 exuvier. Til gengæld fik jeg en bedre beskrivelse af forløbet i forvandlingen i løbet af sæsonen i kraft af de mange besøg – se nedenstående graf.
Stor Kejserguldsmed, forvandlingsfænologi 2020 (lyse søjler) og 2021 (mørke søjler). Gennemsnitlig antal forvandlede pr. dag (mellem indsamlingsdagene).
I 2020 blev de første exuvier indsamlede 18. juni, hvor sæsonen var godt i gang. Da første exuvie i 2021 (fundet 29. maj) samtidig var første registrering af forvandling (eller imago) i år i Danmark, regner jeg med at sæsonen sidste år er startet samtidig med de første registreringer i det øvrige land, 21. maj.
På grund af det meget lavere antal besøg sidste år kan forløbet i sæsonen ikke beskrives så detaljeret, der kan således godt have været en udtalt kulmination i perioden 21/5-18/6 som ikke er registreret. Men ialfald ser der ud til at have været en kulmination så sent som i dagene 25-27/6 med næsten 60 nyforvandlede pr. dag.
I år har sæsonen været uden særligt tydelige kulminationer, man kan sige at der det meste af juni har været gang i forvandlingen, blot i langt mindre omfang end sidste år.
Her kommer et par tabeller med forløbet af forvandlingen de to år (for folk som foretrækker rå data fremfor visualiseringer). Samtidig kan man se fordelingen på de to søer (en østlig og en vestlig) hvor exuvierne er indsamlet:
2020
Øst
Vest
18/6
323
58
24/6
124
27
27/6
151
18
30/6
36
3
4/7
25
3
7/7
6
0
12/7
10
1
I alt
675
110
2021
Øst
Vest
29/5
1
0
3/6
6
0
4/6
9
1
6/6
27
3
8/6
15
2
9/6
7
1
13/6
1
0
15/6
8
2
17/6
3
9
19/6
2
6
21/6
5
2
23/6
1
2
25/6
7
13
27/6
1
5
29/6
3
19
4/7
2
3
6/7
1
3
9/7
1
1
16/7
1
1
I alt
101
73
I forhold til sidste år er det også en ny udvikling at den vestlige af de to søer i slutningen af sæsonen huser størstedelen af de nye kejserguldsmede, hvor den østlige igennem hele sæsonen 2020 var dominerende.
De sidste forvandlinger sås altså for næsten en måned siden; men der er stadig Stor Kejserguldsmed på vingerne. Jeg må indrømme at jeg efter 12. juli (sidste år) og 16. juli (i år) kun har checket søerne nogle få gange, men uden at finde yderligere exuvier. Der vil begge årene være exuvier som er overset eller skyllet væk af regn (men de flyder i al fald i overfladen nogle dage efterfølgende).
Stor Kejserguldsmed lader til at være en art med en langstrakt sæson – både under forvandlingen og som imago. Det er karakteristisk at i hele perioden med forvandling ses der kun ganske få voksne, flyvende individer ved søerne. Siden sidst i juni har de indfundet sig ved søerne igen, og jeg har iagttaget mange hanner og flere æglæggende hunner.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed hun, Blovsgårde, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som nævnt er der stadig enkelte dyr på vingerne, så sent som i dag så jeg dette meget slidte individ i Hjardemål Klitplantage kort afstand fra søerne i Blovsgårde:
Godt brugt Stor Kejserguldsmed, Hjardemål Klitplantage, august 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der opstod en uventet mulighed for at tage en uges ferie – det blev til Skåne, Småland og Östergötland, ca. ligeligt fordelt mellem de tre landsdele i vort naturrige naboland mod øst. Vi var af sted 18.-25. juli under en periode med dejligt sommervejr – så en stor del af oplevelserne kom til at handle om insekter, hvor Sverige virkeligt har meget at byde på! Her kommer lidt forskellige indtryk i kronologisk rækkefølge – mest fotos med nogle få kommentarer.
Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe med en usædvanlig tegning på S7 (syvende bagkropssegment). Samme sted havde Henrik dagen i forvejen set Lille Kejserguldsmed, som efterhånden er blevet en almindelig art i store dele af Sydsverige.
Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi genbesøgte Helgeå mellem Visseltofta og Hässlehult, hvor vi også var i august 2018 – lidt senere på sæsonen og sent nok til at vi dengang kun med nød og næppe fandt Lille Tangguldsmed. I år var det ikke svært, arten var talrigt til stede og meget aktiv – bl.a. var der et par hanner som flere gange satte sig under en meter fra hvor jeg stod – desværre i en dårlig vinkel for fotografering. Men en fed guldsmed er det under alle omstændigheder!
Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter et par dage i Skåne rykkede vi nordpå til et område nord for Västervik som udover Gotland er kendt som det bedste “hotspot” for den smukke dagsommerfugl Apollo – en art jeg altid har drømt om at se.
Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi fandt ialt 11 individer af den overjordisk smukke sommerfugl, der overraskede ved at kroppen, hovedet og ikke mindst følehornene egentlig er meget små i forhold til vingernes størrelse. På de tørre overdrevsagtige partier i Naturreservatet Hulöhamn-Vindåsen og i det omgivende land var der i det hele taget en overdådighed af dagsommerfugle, med Kejserkåbe og Citronsommerfugl i rå mængder, Det hvide C, Sørgekåbe og mange flere.
Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke hundrede procent sikker på bestemmelsen af Pimpinelle-Køllesværmer, men det skulle ialfald ikke være nogen ualmindelig art i denne del af Sverige…
På vejen videre mod Tåkern-området i Östergötland faldt vi ved en rasteplads over denne Firebåndet Blomsterbuk i færd med at lægge æg i en træstub…
Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De næste dage blev tilbragt i et område som vi også tidligere med stor fornøjelse har besøgt: Vadstena-Tåkern-Omberg-området.
Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel (som i Danmark er en “bekymringsart” som lader til at have meget få etablerede bestande) var almindelig flere steder, bl.a. ved Tåkern, hvor jeg også fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for den ellers velundersøgte sø.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var også adskillige par i parring og æglægning af Lille Rødøjet Vandnymfe – en art som er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med genfund i Han Vejle, store mængder i Vilsted Sø, plus nye fund i adskillige atlaskvadrater i Danmark – og nu altså de første registreringer af arten i den berømte fuglesø Tåkern (der som nævnt også er velundersøgt for guldsmede). Men ligesom herhjemme er arten i Sverige under hastig spredning nordpå (og Skagen huser således ikke længere verdens nordligste af arten)…
I Tåkern flyver også mange Plettet Smaragdlibel, en art som i det hele taget ses mange steder i Sverige og ikke lader til at være særligt snæver i habitatkrav…
Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Alvastra Kloster var en charmerende Lille Humleflue tiltrukket af nogle bede med lavendel. Jeg har aldrig set den – i Danmark – noget mere almindelige Stor Humleflue, men har altid ønsket det. Og Lille Humleflue på under en centimeter i kropslængde må siges at være endnu mere karismatisk end sin store fætter…
Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De sidste dage på turen blev tilbragt ved Kävsjön/Store Mosse Nationalpark, også en favoritlokalitet på vores Sverigeskort. Her havde jeg fornøjelsen af finde en æglæggende Kongeguldsmed i Storån (lige udenfor nationalparken nord for mosen).
Kongeguldsmed og Blåvinget Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der er faktisk også en Fjerbenet Vandnymfe på fotoet… En art jeg er meget vild med, og den er jo dejligt almindelig mange steder i Sverige, vi så den både i Skåne og Småland. Men da jeg ikke fik ordentlige fotos denne gang kommer her lige et foto fra vores tur i 2018 (et foto som aldrig har været vist før, og det fortjener det).
Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også Kongeguldsmed er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med fund på fem lokaliteter i Herning Kommune samt på den klassiske lokalitet Stubberupvad og nu i Sverige – hvor der iøvrigt også var mindst én han.
Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også ved Kävsjön og skovene omkring mosen var Plettet Smaragdlibel en meget talrig art – hver lille lysning havde sin patruljerende han…
Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her mødte vi også Kæmpefluen Harald…
Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På vej hjem mod færgen i Göteborg blev det til et kort stop som bragte nye fine dyr.
Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Inaturalist-appen fortæller ialfald at dette skulle være larven af Lille Penselspinder – og det ser ud til at være rigtigt nok. Sjov er den under alle omstændigheder!
Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved hjælp af Inaturalist-appen og Naturbasen.dk har jeg fundet frem til at dette må være hvepsefluer i slægten Conops.
Der var mange flere insekter – og andre flotte oplevelser – på ferien i Sverige, men dette var et lille udpluk og hvad der kunne blive plads til her. Sverige har så meget at byde på, og det var helt sikkert ikke sidste tur derover!
For tre år siden havde jeg sammen med Erik Dylmer nogle minderige dage i Himmerland med eksklusive oplevelser med guldsmede, andre insekter, fugle og pattedyr. “Target-arterne” dengang var Kongeguldsmed og (især) Arktisk Smaragdlibel – sidstnævnte en art som Erik har arbejdet rigtigt meget med, og han er “hovedansvarlig” for at arten hidtil (før i år) er fundet i otte atlaskvadrater omkring Silkeborg og i Himmerland.
I år er der så kommet endnu et kvadrat til, idet Erik for nogle uger siden fandt arten på yderligere fire lokaliteter, nogle fine skovmoser i Rold Skov syd for Rebild og Skørping. Erik indbød igen til en fælles tur (denne gang i selskab med Erland Refling Nielsen), og igår brugte vi de varme timer midt på dagen i tre af moserne – Bregnesø, Bregnemose og Dragmose – samt ved Stubberupvad. Moserne er alle på Naturstyrelsens areal og med fri adgang, og det samme er den fantastiske lokalitet Stubberupvad blevet i mellemtiden – da vi besøgte den i 2018 var stedet privatejet og det krævede særlig tilladelse af komme der.
Vi havde ikke opholdt os længe på den første af moserne, før Erik opdagede den første Arktisk Smaragd, en han på “patrulje” over våde partier med spaghnum, tranebær, hvid næbfrø, soldug og anden vegetation.
Arktisk Smaragdlibel, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kort efter var der endnu en han i luften, og det var der nærmest konstant i den tid vi opholdt os på disse moser, ialfald de to lokaliteter øst for Møldrupvej og jernbanen; Bregnesø og Bregnemose. Som det var min oplevelse i 2018 er patruljerende hanner rimeligt “taknemmelige” at fotografere, de har en nogenlunde langsom retlinet flugt og står ofte stille nogle sekunder ad gangen.
Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Arktisk Smaragdlibel han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På et tidspunkt dukkede også en hun op, formentlig fra æglægning, og den ene han fik travlt med at forsøge at få hende med på en “tandem”. Det så ret voldsomt ud og lykkedes ikke i første omgang. Det foregik nede i græsset og var ikke nemt at fotografere!
Arktisk Smaragdlibel han og hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svært at se hvad der foregår, men det var det eneste billede jeg fik taget, hvor hannens bagkropsvedhæng tydeligt kan ses… Senere så vi iøvrigt et parringshjul af Arktisk Smaragdlibel samme sted, så hannen må have været ihærdig og forsøgt sig igen – eller der var tale om et andet par. Vi så minimum 6 individer ialt på de tre moser (der ligger så tæt at de “funktionsmæssigt” næsten kan betragtes som én lokalitet), men der kan nemt have været flere dyr involveret.
Flere steder så vi også Siv-Mosaikguldsmed, jo også altid en art man glædes over at se. De patruljerende hanner lykkedes det mig ikke at fotografere (også fordi mit kamera-batteri gik dødt!), men jeg fik et hurtigt skud af en æglæggende hun.
Siv-Mosaikguldsmed hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellers var nogle af de talrige arter på moserne Sort Hedelibel og Almindelig Kobbervandnymfe (i “industrielle” mængder)…
Sort Hedelibel hun, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Kobbervandnymfe han, Rold Skov, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rold Skov er ellers i mine øjne for store deles vedkommende kedelige lige rækker af grantræer – decideret produktions-plantage – men der eksisterer heldigvis også disse perler. Erik Dylmer fortjener stor anerkendelse for at have opdaget deres betydning for den meget eksklusive og “dyre” Arktisk Smaragdlibel.
Efter de tre moser valgte vi at køre til Stubberupvad, der på hidtidige besøg i år har skuffet lidt i forhold til den overdådighed af sårbare og krævende arter, vi fandt der i 2018. Vi genfandt heller ikke i går Arktisk Smaragdlibel (eller for den sags skyld Plettet Smaragdlibel) på lokaliteten, men til gengæld var Kongeguldsmed så venlig at materialisere sig.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Forekomsten her er jo meget isoleret fra de øvrige kendte steder for arten, og derfor var det glædeligt at genfinde den, selv om vi kun så to individer i alt (mod mindst 8 i 2018). Erik fandt også en knap centimeterstor larve i går, hvilket jo ialfald tyder på at arten også har en fremtid på stedet.
For tre år siden fandt vi Lille Blåpil som ny art for Stubberupvad, og vi kunne konstatere at den stadig trives på stedet; tre hanner så vi denne gang.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er dog fortfarende en isoleret forekomst; selv om arten stadig spredes og findes på nye lokaliteter hvert år er den ikke fundet flere steder i det nordlige Jylland.
Tak til de to andre deltagere på “ekspeditionen” for en fornøjelig dag i felten!
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ansporet af, at jeg forleden fandt en ny lokalitet for Lille Rødøjet Vandnymfe ved Vildbjerg i Vestjylland, opsøgte jeg igår gangbroen i Han Vejle med denne art i baghovedet (-og Baltisk Mosaikguldsmed). Jeg var klar over at det nok var lidt tidligt for mosaikguldsmeden – og så den da heller ikke – men i forhold til vandnymfen var det ikke noget jeg egentlig regnede for særligt realistisk.
Jeg fandt tilbage i 2015 arten på stedet, som det første – og stadig eneste – sted den er fundet i Thy. Og jeg har kigget efter den, mange gange, hvert eneste år siden i juli-august. Men den har ikke været der. Før nu!
Igår var det første jeg bemærkede, at den østligste del af “kanalen” langs gangbroen så bedre ud end den har gjort i adskillige år – i forhold til vandstand, flydeplanter osv. – og der var da også pænt med gang i guldsmede og vandnymfer, bl.a. Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Brun Mosaikguldsmed og mange Stor Farvevandnymfe og Flagermusvandnymfe. Han Vejle var tidligere meget rig på guldsmedeliv, men i nogle år har der været påfaldende stille. Jeg har tænkt at det kan hænge sammen med det vedligeholdelsesarbejde på gangbroen, der foregår indimellem, hvor personalet fra Vejlerne kører med de store ballonhjul gennem “kanalen”.
Ialfald var der meget at kigge på igår, og jeg havde da heller ikke gået langt, før jeg fik øje på den første Lille Rødøjet Vandnymfe. Inden længe havde jeg talt ialt 12 individer – 3 par i æglægning og 6 enlige hanner. Tilbage i 2015 var det lidt højere tal, der blev set af mig og andre – op til 20 (foruden 2 i Kogleakssøen), men det var senere, i perioden 13.-30. august.
Det var et glædeligt gensyn, som også satte tanker i gang omkring guldsmede og vandnymfers kolonisering af nye områder – jævnfør Kileplet-Mosaikguldsmed i Tømmerby Ringkanal. Når jeg siden 2015 trods ihærdig eftersøgning ikke har fundet Lille Rødøjet Vandnymfe her ved gangbroen, og den så dukker op igen i år, kan det jo skyldes forskellige faktorer:
jeg har overset den
den har været væk, men har reproduceret sig et sted i nærheden – måske bare lidt væk fra gangbroen i Han Vejle eller i Kogleakssøen/Bygholm Nord Rørskov (hvor egnede steder også må kunne findes)
den forsvandt efter 2015, men er indvandret påny
At jeg skulle have overset den trods mange ture på gangbroen har jeg lidt svært ved at tro på – på den anden side er det før set, f.eks. med Huevandnymfe, at et års fravær ikke nødvendigvis betyder at arten er væk.
Jeg hælder nok mest til, at det jeg så i 2015 måske var resultatet af en etablering et andet sted i området måske nogle år i forvejen, og at den har været til stede alle årene – ikke ved gangbroen men sikkert i nærheden.
At den skulle være indvandret, uddød og nu genindvandret tænker jeg er mindre sandsynligt!
Under alle omstændigheder var det glædeligt at konstatere, at Lille Rødøjet igen/stadig er at finde i Han Vejle – et dejligt tilskud til den i forvejen høje diversitet af odonata i Vejlerne.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto her er taget ovenfra, så man bedre ser de vandplanter, æggene bliver lagt i.
(Til sidst, i parentes: jeg så også den “store” Rødøjet Vandnymfe på stedet i går – og det er jo helt efter bogen, de to arter optræder meget ofte sammen)…
Rosenstær, Amtoft, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne noget usoignerede Rosenstær, tilsyneladende syg eller afkræftet, var i dag at finde udenfor Café Amtoft.
Det var Mie som kom hjem og fortalte hun havde set den der, og at den måske ikke havde det så godt, fordi den søgte ind til huset og gemte sig under borde og stole.
Det ironiske er, at samme Mie – jeg tror det var i 1995 – en gang var taget med mig til Kærup Holme ved Kogleakssøen, hvor en dengang stor sjældenhed var at se, en adult Rosenstær midt i en stor flok Stære. Som jeg husker det var vi vel ti-femten fuglekiggere (og medfølgende partnere) samlede, og alle undtagen Mie havde fuglen i kikkerten – selv fik jeg hurtigt teleskopet på og nød den smukke fugl. Ingen sansede at få udpeget fuglen for Mie, inden hele flokken lettede – og Rosenstæren blev aldrig set igen.
Man kan kalde det en form for raffineret hævn at Mie idag tager revanche og selv finder en Rosenstær! 😉
Desværre virker fuglen som nævnt ikke helt i stand til at klare sig, med hovedet fyldt med edderkoppespind, fjerene lidt “oppustede” – og da jeg havde haft den i kikkerten i nogle minutter valgte den at krybe ind under nogle paller med pottemuld opstillet udenfor købmanden ved siden af caféen. Havde fuglen været frisk havde en mere naturlig adfærd nok været at finde en stæreflok at slå sig ned sammen med.
Arten er jo i disse år i voldsom fremmarch i hele Vesteuropa og er slet ikke på samme måde en sjældenhed som dengang i 1995. Det er således ikke nogen katastrofe at en enkelt fugl ikke klarer sig, men naturens gang – måske har en lang flyvetur tæret for meget på kræfterne.
Rosenstær, Amtoft, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. (Beklager kvaliteten af billedet – det er ikke nemt at manøvrere kajak og sikre et tørt kamera på samme tid, men jeg er glad for at det lykkedes at tage et dokumentations-foto).
Siden jeg i 2018 sammen med Jens Frimer fandt Kileplet-Mosaikguldsmed som ny art for Nordjylland ved Tømmerby Ringkanal, er det ikke blevet checket om det drejede sig om tilfældig tilflyvning (2-3 individer blev set) eller om der var tale om en mere permanent etablering. Under alle omstændigheder var det dengang en fantastisk “bonus” til min undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna- og iøvrigt på et sted hvor der også yngler arter som Huevandnymfe (tidligere på sæsonen) og Grøn Mosaikguldsmed (senere på sæsonen).
Da jeg i dag havde mulighed for at bruge en eftermiddagstime i det gode vejr (og fik indhentet den behørige tilladelse) satte jeg kajakken i kanalen, med det specifikke formal at få be- eller afkræftet om arten havde “bidt sig fast” (der er ikke siden gjort registreringer af arten nord for Limfjorden).
Strækningen af ringkanalen nord for Maskinhuset er karakteriseret ved nogle store, brede “udvidelser” af kanalen, lavvandede søer som breder sig ind i de tilgrænsende enge med en frodig vegetation af bl.a. krebseklo og åkander. Her er en rig guldsmedefauna, hvor især Rødøjet Vandnymfe dominerer, men der er rigtigt mange arter registreret på stedet (inkl. også Baltisk Mosaikguldsmed).
Tømmerby Ringkanal fra kajak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Min glæde var stor da jeg idag igen fandt et eksemplar af Kileplet-Mosaikguldsmed på stedet – denne gang lidt længere mod nordøst end fundene i 2018. Det må helt afgjort betyde, at arten har etableret sig ved Tømmerby Ringkanal. Arten har på vore breddegrader en larveudvikling på mindst to år (måske tre).
Når nye arter dukker op hvor de ikke tidligere var kendt og det drejer sig om mere end ét eksemplar, mistænker jeg altid at det er fordi de tidligere har været overset. Det kunne meget vel være tilfældet her, for Tømmerby Ringkanal er normalt lukket land og besøges derfor yderst sjældent af insektkyndige folk. På den anden side er Kileplet-Mosaikguldsmed en art, som de allerseneste år har udvist en kraftig udvidelse af udbredelsesområdet, og det er meget tænkeligt at ekspansionen netop i 2018 (eller i årene lige inden) nåede Vejlerne. Når jeg nu genfinder arten på samme sted (selv om det kun drejer sig om et enkelt eksemplar) anser jeg det som meget mere sandsynlig at det indikerer at arten er etableret på stedet, end at der er tale om en ny tilflyvning.
