vadefugle – Side 2 – Vejlerornitten

Ynglefugletælling Bygholmengen

Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne smukke morgen gennemførte ornit.dk alias Henrik og jeg, med hjælp fra Martin Lund og Jan Haaning Nielsen, årets juni-gennemgang af Bygholmengen, specielt med henblik på arterne Rødben, Brushøne og Almindelig (Eng-)ryle.
Vandstanden var efter mere end en måneds tørke meget lav, på trods af at der bliver taget vand ind fra Øster Landkanal. Derfor var det ikke uventet en tælling med lave tal, og ikke mindst var det meget udtalt, at fuglene var koncentreret de få steder, hvor der var vand i kanaler og pander (-og hvor tilgroningen ikke har taget overhånd).
Det blev til ialt 188 territorier af Rødben, 4-7 mere eller mindre overbevisende Brushøner og 31 par/territorier af Engryle, foruden 6 som blot rastede, og formentlig havde opgivet ynglen for i år. Sammenholdt med maj-tællingen giver årets total af Engryle 48 territorier, hvilket kun er en lille nedgang i forhold til sidste års 50-51 par, og egentlig overraskende godt klaret, når arten på alle andre lokaliteter “rasler” tilbage…

Så på trods af det ekstreme vejr er Bygholmengen ikke helt færdig som ynglelokalitet for engfugle – selvom man på et tidspunkt mere fik associationer i retning af Steppeviber og Sandhøns…

Desuden gav tællingen lidt forskellige bonus-obs., bl.a. ialt 7 Skestorke, heraf årets første flyvende årsunge i Vejlerne, 2 Havørne, de 2 Sølvhejrer N for Krapdiget, lidt klirer, ikke færre end 108 Knarænder – hvilket vist er mange på denne årstid – samt en fin Odinshøne i Central-kanalen lidt N for slusen (billedet).

Raceblanding?

I disse multikulturelle tider…

Advarsel: det kan godt være, at jeg i det følgende bliver lidt nørdet!

Når man, som jeg gør for tiden, færdes på engene, spidser man hele tiden ører for at forsøge at opfange Engrylernes dejlige spille-triller. Det er desværre alt for sjældent, at det sker. På morgenens gennemgang af østbredden af Vesløs/Arup Vejle fandt jeg således kun 2 par Engryler (schinzii-racen).

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men så fandt jeg også disse fugle – som sædvanligt først lokaliseret ved at jeg hørte ryle-spillestemmen fra bredden ved sydøsthjørnet af Arup Vejle – klassisk ryleterræn. Da jeg fik lokaliseret den første fugl, så jeg straks, at det var en nordlig alpina – Almindelig Ryle. Det er der ikke noget usædvanligt i – det sker ofte, at vadefuglene spiller på trækket. Men denne alpina opholdt sig sammen med to schinzii‘er – så vidt jeg kunne se to hanner. Og alpina‘en var vist, bedømt ud fra næblængden, og selv om den var meget klar i farverne, en hun.
De tre fugle fouragerede og pudsede sig sammen der på bredden, den ene schinzii hele tiden tæt på alpina‘en. På et tidspunkt opstod der nogle stridigheder, hvor denne schinzii blev aggressiv overfor den anden, som derefter fløj ind på engene, og gav sig til at spille. Den aggressive fulgte efter, men alpina‘en fulgte med.

Herefter fulgte en periode, hvor de to schinzii‘er spillede (alene-fuglen meget aktivt, med lange serier af skiftevis sangflugt og spillen fra jorden), mens alpina‘en blev væk for mig.
Det var meget forvirrende! Jeg tror ikke, at der var nogen schinzii-hunner til stede. Da jeg gik tæt på for at se, om der skulle dukke ekstra fugle op, var det kun alpina‘en, der igen kom til syne.
Mine spekulationer går nu på, om der er ved at være så stor mangel på schinzii‘er, at de mest ihærdige hanner forsøger at “gafle” nogle af de gennemtrækkende nordlige fugle??…

Et mylder af fugle ved Vesløs Vejle

I aftes i den smukke aftenstemning med modlys og flyvende sommer var Vesløs Vejle fyldt med Grågæs, brokfugle og svømmeænder.

Vesløs Vejle, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Eftermiddag i de Vestlige Vejler, moseterne

I eftermiddags var jeg en tur ved Arup Vejle, og i Tømmerbytårnet. Det var en nydelse at stå i Arupskjulet foran en spejlblank vandflade fyldt med Pibeænder og Krikænder, der sammen med Grågæs, Hjejler og Viber også fyldte godt i lydbilledet. Der var en del aktive rovfugle, der baskede omkring, heraf en enkelt smuk gammel Blå Kærhøg han. Den kom i lav jagtflugt langs Arup Vejles vestside, og skræmte Dobbeltbekkasiner op på sin vej. De fleste af rovfuglene var Musvåger, og en af dem sad i Arup Vejles sydøsthjørne og flåede i en halvstor fugl – ande/spove-størrelse – og engen omkring slagtepladsen var helt hvid af dun. Et par sultne Gråkrager sad og ventede på, at Musvågen skulle blive færdig med at spise.

Fra Tømmerbytårnet kunne jeg se et par Fjordterner som fouragerede over vandfladen. På et tidspunkt var der også en mindre terne i dansende flugt, en moseterne – formentlig en Sortterne, eller en sen efterårs-Hvidvinget Terne, som Vejlerne også tidligere har budt på. Den forsvandt desværre alt for hurtigt, og jeg fik den aldrig bestemt.

DMI har lovet godt vejr søndag, og fuglen skal ialfald checkes igen.

Fra feltstationens dagbog – 24. november 1998

Ikke meget at skrive hjem om, men bl.a. nogle af de sidste lappedykkere; en Toppet Lappedykker i en våge i Tømmerby Fjord, og en overraskende Gråstrubet i Midtsøen på Bygholm. En større flok Sangsvaner på bakkerne vest for Østerild Fjord bragte totaltallet op på denne vinters foreløbig største; 524. Ud af 160 checkede var blot 4 ungfugle, det tyder jo ikke for godt. 3552 Gråænder var eneste svømmeand i antal over 100. 2 Skeænder holder overraskende stand, de sås i Pytoddelagunen. På Arup Holm (ved færgelejet) sås pænt med vadefugle, årstiden taget i betragtning: 9 Strandskader, 1 Strandhjejle, 20 Alm. Ryler, 18 Storspover og 14 Rødben.

Og Thomas så en uønsket mink ved Centralslusen.

Fra feltstationens dagbog – 7. september 1998

Næsten 9500 svømmeænder er mange så tidligt – heraf ligger de 6000 på Bygholmengen og 1800 i Østerild Fjord. Østerild er i det hele taget imponerende og lidt afskrækkende at gå i gang med at optælle – der ligger bare spredt vandplante-spisende fugle ud over det meste af vandfladen. Den lokalitet har virkelig fået sin revival de seneste år. For Spidsænder og Blishøns er Østerild klart den bedste lokalitet, med henholdsvis 140 og 2810. Med en total på 29 er Rørhøg stadig den talrigste rovfugl i området. Ellers var der både Duehøg, Dværgfalk og Vandrefalk. 5000 Hjejler er det bedste tal i vadefugle-afdelingen – det skulle da lige være bortset fra de 5 Odinshøns, der stadig ligger på plads samme steder som igår! Det er sjældent, at der er flere Sortklirer end Hvidklirer – men det var der idag – 78 af de sorte… Blandt spurvefuglene var 61 Gule Vipstjerter mest imponerende, og så selvfølgelig svale-overnatningen, som Thomas igen var oppe i Bygholm Nord og dække til aften – det blev til 21.000 i BNC og 5.500 i HAN – fordelt på 1.500 Digesvaler og 25.000 Landsvaler. Dertil kommer 2.000 Lands-, der lettede fra Tømmerby Fjords vestside i morges. I Tømmerby var der stadig gang i svale-yngleriet, iøvrigt – det drejer sig naturligvis om Bysvale, hvor der ialfald stadig sidder unger i rederne på Maskinhuset.

Og så var det iøvrigt en dag med mange dagsommerfugle i luften: 14 dagpåfugleøjer, 38 admiraler og 2 citronsommerfugle blev det til…

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

SU-beskrivelse af Klireryle

Vejlerne, 15. juli 1998

SU-beskrivelse af Klireryle Micropalama himantopus
Læsvig, Vejlerne 23.4.1998.

Omstændigheder:
Jeg arbejder som observatør på Vejlernes Økologiske Feltstation. Torsdag den 23. april 1998 var jeg på vandfugletælling i De Vestlige Vejler (mens kollega Palle Rasmussen talte i De Østlige). Det var en dag med østenvind af jævn til frisk styrke dagen igennem – om aftenen lagde vinden sig dog næsten. Skyerne hang lavt, og hele formiddagen var det diset. Fra ved 13-tiden nåede sigten over 5 km. Derefter sol og varmeflimmer og tocifrede temperaturer – uden at det blev rigtigt varmt.
Vi fortrød ikke, at vi tog tællingen denne dag, tællebetingelserne var om ikke optimale så i al fald brugbare, og vi fik talt mange fugle. Markante begivenheder på totaltællingen var mange nye grågåsekuld, pænt med svømmeænder, bl.a. 3500 Pibeænder, 5600 Krikænder og 40 Atlingænder. Klyderne satte rekord med 740 fugle, heraf næsten 600 på Bygholmengen alene og 100 på fjorden ud for (hvilket svarede meget godt til de 300-350 par vi senere kortlagde). Ellers taltes kun Hjejle i større tal blandt vadefuglene, men der var begyndt at komme lidt flere Brushøns. Summen blev på 262. Mudderklire var ny årsart, det samme var Bysvale samt syngende Munk.

Fundet:
Dagens begivenhed blev den vadefugl, som jeg fandt kl. ca. 14:30 ved Røde Bro i Læsvig, i en brushaneflok. Ved allerførste øjekast lignede det årets første Tinksmed, med “lange” proportioner, hvid overgump og tydelig øjenbrynstribe, størrelsen passede også – men der var en del ting, som alligevel ikke stemte: den havde lange gule ben (tydeligt selv på 2-300 meters afstand), issen var rødlig (hvilket også måtte være markant, når jeg kunne se det på den afstand), og så syntes jeg bestemt, at jeg kunne ane en krumning på det temmeligt lange næb. Det fik jeg dog ikke konstateret med sikkerhed, da jeg ikke kunne komme tættere på, og også måtte kæmpe med et noget uroligt teleskop, da jeg kiggede lige ind i vinden. Farvemæssigt var fuglen i øvrigt ret grå/lys, men jeg var i stand til at se nogle afvigende rygfjer, som så sorte ud med en tydelig lys rand. Ligeledes kunne jeg akkurat se, at der på undersiden var nogle små fine pletter – jeg kunne dog overhovedet ikke se formen på disse pletter. Efter en times forsøg på at se så meget som muligt, og en intens diskussion med mig selv, om det ikke i virkeligheden blot var en Tinksmed jeg kiggede på, stod jeg dog tilbage med en klar fornemmelse af, at dette her måtte være noget spændende, og jeg mente, at de karakterer, jeg kunne se pegede stærkt i retning af Klireryle. Specielt da jeg til sidst så den flyve – der kunne ikke ses antydningen af vingebånd, og halen så, da den landede og spredte den ud, fuldstændig ensfarvet lys hvidlig ud! Det var således en meget interessant fugl at stå med, men til sidst (ved 15:30-tiden) blev jeg nødt til at forlade stedet og gennemføre resten af tællingen.
Hjemme konsulterede jeg bøgerne, som gav mig ret i min formodning om, at det kun kunne være en Klireryle, men jeg var stadig ikke sikker nok, til at jeg ville alarmere “jungletrommerne”. Jeg ville selvfølgelig være helt sikker i min sag, når det nu var en ny art for landet! Jeg ringede til Henrik Haaning, som desværre til sin egen store fortrydelse ikke kunne tage derud p.g.a. personalemøde. Jeg ventede så på at Palle kom tilbage fra sin totalrute, og vi kørte derud ved 19:30-tiden. Vi fandt fuglen med det samme, nu fouragerende i vand til maven på tæt hold, ned til 50 meters afstand. Med det samme stod det os klart, at det var en KLIRERYLE, Danmarks første, som havde valgt Vejlerne som stedet hvor den visualiserede sig. På den afstand, i flot aftenlys og uden generende vind kunne vi se alle detaljer. Fuglen fouragerede imellem Brushøns, og sås også flyve sammen med Brushøns ved enkelte lejligheder. Kropsstørrelsen var en anelse mindre end Brushøne-hunnerne. Fuglen var en ryle-type vadefugl, men med flere karakterer som alligevel adskilte den meget fra andre ryler. Mest iøjnefaldende var:

Et langt lige næb med en lille krumning i spidsen (Kærløber-agtigt). Næbbet var tydeligt længere end de længste Brushane-næb.
Lange gulgrønne ben (som dog ikke var lige så lange som Brushaneben; man kunne se mere af Brushønsenes ben, når de fouragerede på samme vanddybde). I flugten stak benene langt (et par cm eller mere) ud bag halen på Klirerylen.
Issens rustrøde tone var markant.
På øredækkerne kunne anes en svag rødlig tone.
Foran øjet en tydelig sortagtig tøjlestribe.
Markant lys øjenbrynstribe.
Ryggen var grålig med undtagelse af nogle enkelte sortagtigt mørke fjer med tynd hvidlig kant. Formen på de mørke tegninger i fjerene var helrandet – ligesom typiske skællede ungfuglefjer, og ikke “takkede” som de skal være i yngledragten.
Undersiden var lysgrå/hvidlig i bundfarven, med små distinkte pileformede sorte pletter (bagudpegende), som fortsatte helt ud på underhaledækkerne (som iøvrigt dækkede næsten helt ud i den ret lange hales længde).
Proportioner: når den gik og fouragerede, så halen meget spids ud. Vingerne var en anelse længere end halen. Halsen var underligt lang for en ryle.
Flugttegning: i godt lys sås det nu, at den tilsyneladende helt hvide hale udviste en kontrast mellem rent hvide overhaledækfjer og selve halefjerene, som var lyst grå.

Fuglens hele udtryk var meget særegent, den lignede ikke nogen anden vadefugl. Ansigtsudtrykket i kombination med de noget aparte proportioner var unikt.
Vi var således ikke i tvivl om artsbestemmelsen, men vi fandt dragten lidt afvigende fra hvad man skulle forvente; den overvejende vintergrå ryg med indslag af ungfuglefjer måtte imidlertid betyde, at der var tale om en 2K-fugl (-som vi desværre ikke har kunnet finde afbildet noget sted). Den distinkte pletning på undersiden så ud som på flere afbildninger af Klireryle i vinterdragt – måske blot endnu mere markant hos denne fugl. En fugl jeg så på Yucatán-halvøen i México den 26.4.1997 var i fremskreden fældning til yngledragt. Hvis vores fugl havde været en adult, går vi ud fra, at den både på over- og underside ville have vist flere af den markante yngledragts karakterer.
Da hverken Palle eller jeg har mobiltelefon, besluttede vi, at Palle skulle blive og “passe på” fuglen, mens jeg kørte over for at hente Helge Røjle, der bor i nærheden. Inden vi nåede tilbage, havde der dog været en Spurvehøg forbi og skræmme flokken væk. Der var også efter at Helge med familie var ankommet en Blå Kærhøg hun, som flere gange skræmte med Brushønsene, så de var meget urolige. Og det var ved at blive mørkt, så fuglen sås ikke mere denne aften.
Dagen efter, den 24. april, var der mødt mange mennesker op for at forsøge at få fuglen at se. Det lykkedes vist også for flere – men vi så aldrig fuglen igen.

Jørgen Peter Kjeldsen

Vejlernes Økologiske Feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

Medobservatør (bedes nævnt ved offentliggørelse): Palle A.F. Rasmussen

Fra feltstationens dagbog – 28. december 1991

Terjes sidste total, Jørgen Peters sidste total, årets sidste total blev afviklet på denne vejrmæssigt ikke alt for optimale dag – men vi fik alligevel faktisk en helt fin total i hus, havde fornemmelsen af at have rimeligt godt styr på fuglene. Det var Terje der var vestpå idag, undertegnede stod for østruten. Denne gang blev begge ruter gennemkørt på knallert.

Der var nu ikke de store overraskende oplevelser derude, hverken arts- eller antalsmæssigt, så total-gennemgangen bliver ret kort og summarisk: Lille Lappedykker 4 i Lønnerup, og fra samme “rørlusker”-kategori, selvom de slægtsmæssigt ligger langt fra hinanden, en Rørhøne i Storåen. Det er åbenbart blevet regelmæssigt med vinter-høns de sidste par år. Svømmeænderne talte vi i følgende antal: Krikand 267, Gråand 2811, Pibeand 2380 og Spidsand 1 enkelt – det ligner meget de sidste par totaler, og “hovedpuljen” befinder sig stadig på Bygholmengen. Der er vist ret mange Gravænder, årstiden taget i betragtning, 135 med de 120 på Bygholm. Troldænderne var for alvor rykket sammen i Østerild, hvor Terje fik talt ikke færre end 753 fra de forskellige nye obs.-punkter, vi har måttet tage i brug efter “tabet” af bilkirkegården. Taffelænderne som sædvanligt langt mere fåtallige, og mere spredte – flest af dem østpå, ialt 120. Og det er også helt normalt, at flest Store Skalleslugere ligger i Tømmerby, idag 450 – derudover spredt sølle 18. Det er pudsigt, som de forskellige dykandearter har hver deres foretrukne tilholdssteder. De af dem, der er så få, at man lægger mere mærke til dem er Lille Skallesluger (7), og så én af hver af Sortand og Bjergand.

Fire gåsearter var i området idag; 51 overvintrende Grågæs (Lund-flokken manglede idag), 432 Sædgæs, lidt overraskende 11 Blisgæs ved Bruuns Hul (efter at de har været væk et stykke tid) – og så var der kommet jule-Kortnæbbede, ialt 309, et markant tiltræk. 100 på Bygengen, 40 Arup og 150 Læsvig, og så en flok på 19, som fløj lidt frem og tilbage over Hannæs, så at vi begge fik dem at se, ved henholdsvis Glombak og Arup. Der var pænt mange Sangsvaner, men det er jo meget normalt, mere bemærkelsesværdigt er det, at Pibesvaneflokken i Revlsbuske er vokset til 150. Rovfuglene var der ikke iøjnefaldende mange af idag, kun 22 Musvåger, 13 Blå Kærhøge, 4 Tårnfalke og 3 Spurvehøge – 4 arter, tyndt! Dog fortjener 5 Kærhøge tæt sammen efter overnatning i Glombak (sydøst for Krap) at nævnes.

Det er ikke just årstiden for vadefugle; 32 Viber, 35 Rødben og en enkelt ensom Ryle var alt. Fra resten af sumskemaet (skrigefugle, spætter og videre) er der denne gang ikke meget af fremhæve, kun Isfuglen, der fløj ud under centralslusen, 4 Sanglærker ved Arup (åbenbart en lille overvintrende flok dér) og så den kendte Læsvig-Misteldrossel.

Fra feltstationens dagbog – 21. december 1991

Selvfølgelig ikke verdens bedste totalvejr til 1991’s tredjesidste total, men i det mindste var det superklart, man kunne se fuglene, og kun måske den første times tid blæste det for meget til at man kunne holde optikken helt i ro. Så generelt kan vi kun være tilfredse med denne total, efter alt det “møgvejr” vi har haft her i december. Arbejdsfordelingen var Terje på Vest, han var pakket og klar til at drage af sted på knallert da jeg ankom ved 9-tiden, så jeg valgte at benytte mig af bilen på Øst, da jeg syntes bygeskyerne så truende ud. Det havde nu ikke været nødvendigt, de byger der faldt var få og små…

Med hensyn til vandstand så havde nattens storm presset fjordvandet op på +136, langt fra at udgøre nogen trussel mod hverken Arup- eller Bygholmdæmningen, men nok til at oversvømme fjordlokaliteterne; på Fjordholmene var det kun jægerhytterne og pigtrådshegnene der stak op, og der lå svaner og “snaskede” langt inde på Holmkær. Hovsør Røn var totalt forsvundet.

Jeg starter artsgennemgangen systematisk med Lappedykkerne, Terje fandt 2 af de Toppede i Tømmerby og 1 i Østerild, så det har åbenbart ikke været nok vinter til, at de sejeste af dem helt har forladt os. En Lille Lap. i Lønnerup er mere traditionelt vinteragtigt. Bygholmengen var for en gangs skyld rigtigt god for svømmeænder, ialfald årstiden taget i betragtning, 1540 Gråænder og 2150 Pibeænder fylder trods alt godt i landskabet. De fleste af dem lå i tætte flokke på parcellerne inde på den centrale del af øst-engen. Bygholmengen var så også totalt dominererende i svømmeande-forekomsterne, bortset fra Krikand, som der kun var 90 af her, men 373 i de Vestlige Vejler. 2220 Gråænder og lige så mange Pibeænder (eller rettere lidt flere, 2242) blev totaltallene – pænt nok i december. Men kun 2 Spidsænder kunne vi finde. Taffelænderne i de Østlige Vejler var flyttet fra Glombak til Selbjerg (75), i Vest kun 30 (Østerild). Troldand-tallet som sædvanligt totalt domineret af Østerild, hvor 400 var at finde (alle i Røvhullet!), derudover ialt 58. En enkelt Bjergand i Østerild og én på Bygholmengen, og så var der 4 forskellige Sortænder; en hun i Han (igår var der en han i Han!), 1 i Vesløs/Arup, 1 Østerild og 1 i Lønnerup -der har været markant mange af disse “fejlplacerede” havænder her inde bag klitterne dette efterår. Igen mange Store Skallesmækkere i Tømmerby, 362, og derudover ialt 79 spredt på mange lokaliteter. Også de Små Skal’dyr (ialt 9) var fordelt på adskillige (4) lokaliteter.

60 Grågæs (½-delen vest og ½-delen øst for Hannæs) viser at det endnu ikke er rigtig vinter. 17 Kortnæbbede ved Østerild er forløberne for de tilbagevendende efter jagtstoppet fra nytår, mens Sædgæssene er mere rå og decideret forsøger at overvintre her. Der var 190 Østpå, hvilket er helt normalt, men Vestpå har en masse Sædgæs igen forladt os, sikkert til fordel for de traditionelle lokaliteter længere vestpå i Thy. 102 Pibesvaner er flere end vi har haft længe, de 75 fouragerede på Revlsbuske. 312 Sangsvaner er derimod ikke specielt mange.

Fra afdelingen for onde fugle med krumt næb kan nævnes 2 fouragerende Tårnfalke på Holmkær, hvor de sikkert kunne nyde godt af paniske mus, der forsøgte at undgå oversvømmelserne. Den lidt større falk Vandrebørven så Terje ved Lønnerup, en adult han, som nok kan være samme fugl som Henrik Barsk så netop ved Lønnerup for en lille uge siden. 15 Blå Kærhøge var næsten ligeligt fordelt på Øst og Vest, der var dog en enkelt “i overskud” Øst for Hannæs og her så jeg også to gamle af de Blå, mens der kun var én af disse nydelser til Terje Vestpå. Til gengæld var det ham der havde dagens eneste Fjeldvåge, nemlig dén i Arup.

Ligesom sidst lå Bygholmengens eneste Blishøne og så meget ensom og forladt ud i Glombakkanalen vest for Centralslusen. Jeg kunne kun finde 8 repræsentanter for vadefugleslægten på min del af totalen; 4 Viber og lige så mange Rødben på Bygholmengen, så resten står Vestruten for: 72 Viber – mange! (45 på Revlsbuske), 30 Hjejler Hovsør Indtørring, 3 Strandhjejler på Arupengen ved Dykkerslusen, 61 Rødben Fjord Vest (stod langs kysten ned mod Sennels) og 70 Ryler i Arup.

Også langt de fleste spændende spurvefugle er fra Vest (måske som en konsekvens af at østruten foregik i bil!): 4 Sanglærker “Galtholm” (vejen mellem de to købmænd), en fed flok på 25 Bjerglærker (!) ved Lønnerup, hvor der også var massivt kragefugletræf med bl.a. 180 Alliker og hele 90 Råger, desuden 3 Silkehaler ved Arup og 1 Laplandsværling sammesteds. Sjagger– og Stæreflokkene talte idag 335 og 277, henholdsvis, og en enkelt vinter-Vindrossel fandt Terje også ved Arup. Til sidst at nævne et rådyr fra Holmkær, hvor vi ser dem af og til, men der kan godt gå måneder imellem…

Og så var det jo idag, at Albert afsluttede sit ophold, han blev kørt til den tidlige Københavnerbus i morgenmørket, farvel og tak for denne gang – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham?… -han snakker ialfald om at købe/leje et lille hus her i nabolaget, måske, den gode Albert… Endnu en feltstationsmand, der er blevet så forelsket i Vejlernes natur, at han har svært ved at undvære den…