Vullum Vildmark

Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er ikke Vejlerne, men (nogle af) fuglene er sikkert gengangere!

I lørdags tilbragte jeg nogle timer i området mellem Vigsø og Lild Strand.

Hjardemål Klit, Vullum, Harboslette, Glæde – det er et storslået vildmarkslandskab, og man kan godt undre sig over, at det ikke blev fundet værdigt til at indgå i Nationalpark Thy.

Når man kravler op på en klittop ude ved bugten og kan overskue det hele – og se, at man er det eneste menneske ved stranden på en mere end 10 km lang strækning, føler man sig lidt lille. Her er plads til stor natur, og landskabets storladenhed understreges af store fugle.

Et par gamle Havørne legede sammen i vinden – når de ikke lige skræmte med Grågæs og Skarver – og 26 Traner lod sig også skræmme op af ørnene, trompeterende.

Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder

Eftermiddag i de Vestlige Vejler, moseterne

I eftermiddags var jeg en tur ved Arup Vejle, og i Tømmerbytårnet. Det var en nydelse at stå i Arupskjulet foran en spejlblank vandflade fyldt med Pibeænder og Krikænder, der sammen med Grågæs, Hjejler og Viber også fyldte godt i lydbilledet. Der var en del aktive rovfugle, der baskede omkring, heraf en enkelt smuk gammel Blå Kærhøg han. Den kom i lav jagtflugt langs Arup Vejles vestside, og skræmte Dobbeltbekkasiner op på sin vej. De fleste af rovfuglene var Musvåger, og en af dem sad i Arup Vejles sydøsthjørne og flåede i en halvstor fugl – ande/spove-størrelse – og engen omkring slagtepladsen var helt hvid af dun. Et par sultne Gråkrager sad og ventede på, at Musvågen skulle blive færdig med at spise.

Fra Tømmerbytårnet kunne jeg se et par Fjordterner som fouragerede over vandfladen. På et tidspunkt var der også en mindre terne i dansende flugt, en moseterne – formentlig en Sortterne, eller en sen efterårs-Hvidvinget Terne, som Vejlerne også tidligere har budt på. Den forsvandt desværre alt for hurtigt, og jeg fik den aldrig bestemt.

DMI har lovet godt vejr søndag, og fuglen skal ialfald checkes igen.

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!

Fra feltstationens dagbog – 2. november 1998

Stille og kold nat, og det var første morgen i år med udbredt rim og tyndis på vandfladerne. Solen var på himlen hele dagen. Det stille vejr holdt sig, men der blæste dog en lille østlig brise om eftermiddagen – og den var kold!

Med det vejr ville det have været en forbrydelse ikke at tage på tælling, så selvom det var førstedagen, fik vi totalen i hus i dag. Det var koldt for fingre, tæer og andre ekstremiteter, men det var alligevel en fornøjelse!

Fordelingen i dag var Thomas på Vestruten, undertegnede på Øst. Dertil kom lidt supplerende obs. fra Haaning’s og Albert. Der var meget tællearbejde på Østruten, men ikke mange fugle i de Vestlige Vejler for tiden. Vandstanden er faldet en hel del i randområderne, men stadig høj. Og den er faldet meget på fjorden, men der er den også stadig pænt høj!

Tallene blev bl.a. sådan noget som 5 Blisgæs på Bygholmengen (er set tidligere), 1796 Grågæs (mange så sent), 11202 Pibeænder (9930 på Bygholmengen!!), 4033 Krik-, 3499 Grå-, 15 Spids– og 275 Skeænder. Alle Skeænderne på den oversvømmede, vestlige del af Bygholmengen – det er årets maximumstælling, og det er sent! Til gengæld er der som det har været tilfældet hele efteråret stort set ingen dykænder til stede i Vejlerne. Dog lidt i den “sjove” kategori: 3 Bjergænder, 1 Havlit og 1 Sortand på Bygholmengen.
I dag var der flere Viber end Hjejler, 2887 mod 2130. Bl.a. hele 1270 Viber på Bygholmengen; de fyldte godt i landskabet! Sortklirerne, som vi har haft mange af i hele oktober, fortsætter med at hænge ved; 19 styks sås i dag.
Dagens sjovere iagttagelser var en Mosehornugle på Holmkær (Albert) samt en Stor Flagspætte, jeg så forlade Krap-krattet langs diget mod øst. Da den nåede Bos Buske, og der ikke var flere buske at lande i, tog den højde og forsvandt videre i en stik østlig retning – idet den dog holdt sig over Krapdiget, så den var sikker på, at der var noget at lande på, hvis den skulle blive træt…

Fra feltstationens dagbog – 24. september 1998

Jeg gik Selbjergtaxen om morgenen, Aruptaxen til aften. Det var begge et par hyggelige ture, især Selbjergtax’en, som bød på en af de helt uforglemmelige oplevelser. Mens jeg sad på det sydligste “stigetårn” kiggede jeg på et tidspunkt op ad diget, hvor jeg ca. halvvejs oppe mod piletræet fik øje på et større pattedyr. Na, det er vel en ræv, tænkte jeg, inden jeg nåede at få kikkerten for øjet – men på den anden side, farven passede egentlig bedre på et rådyr. Det var ingen af delene, det var nemlig en rigtig fed ODDER, der var på jagt på diget der i fuldt dagslys!!! Den hoppede og sprang omkring og var utroligt livlig, og jeg kunne sidde og følge den i omkring 5 minutter, inden den forsvandt ned i rørene på Selbjerg-siden. Det var cirka ud for BNB/BNC-grænsen, der hvor rørskoven i Selbjerg er meget smal, så den har let adgang til vandfladen derfra. Det er kun tredje gang på 10 år, jeg har set Odder i Vejlerne, og de to andre gange var begge om natten og slet ikke tilfredsstillende – men det var det idag!!! Så min dag var reddet.

Selbjergtax’en bød selvfølgelig også på mange Skægmejser, ialt 220 (incl. 40 som egentlig var udenfor tax) – igen et meget højt tal, og hvis man virkeligt var opsat på det, kunne man nemt banke det meget højere op. Men det er jo ikke så interessant – derimod ville det være rart at vide, hvor mange her virkeligt er!?… Den talrigeste fugl på taxen var dog ikke Skægmejse, men Dobbeltbekkasin, hvoraf der røg hele 360 op fra Kogleakssøen i 4-5 mere eller mindre tydeligt adskilte flokke. Det er lidt imponerende, når der pludselig dukker så mange fugle op af “ingenting”, og man fornemmer, at der lige så godt stadig kan sidde en hel masse tilbage, som bare er usynlige for mennesker!…

Der var ikke meget at komme efter på Aruptaxen talmæssigt, mest “tællearbejde” var der med at holde styr på 345 Engpibere. I Læsvig stod der helt op mod hovedvejen på en stubmark en pudsig blandet gåseflok med 600 Grågæs, 40 Kortnæbbede og 45 Sædgæs.

Fra Haaning’s er der indløbet en lidt usædvanlig obs. på disse kanter: en trækkende Bjergvipstjert.

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 1. september 1998

Vi deltog i et jagt-opsynshold organiseret af Mogens og Poul. Mogens og Albert Borg dækkede Lund Fjord fra motorbåd, og en anden af Mogens’ folk tog Ør. Landkanal, mens vi mest koncentrerede os om de Vestlige Vejler. Poul og jeg sad de første par timer ved Dykkerslusen, mens Thomas sad på Arupdæmningen. Vi så flere folk, der jagede lige på reservatgrænsen, og sendte deres hund ind og apportere i Vejlerne, når byttet faldt ned derinde. Desuden et hold på 4 jægere i Østerild Fjord på Vestsiden nord for Bruuns Hul, som sad helt ude i vandkanten sammen med deres hund, der også var ude og støve rundt. Dem var vi ude og pågribe… På en måde tilfredsstillende at slå kloen i nakken af sådan nogle slamberter, men det er nu ikke sjovt at stå der overfor bevæbnede fyre der er dobbelt så brede som en selv. Jeg holdt mig da også i baggrunden – det kan iøvrigt heller ikke være feltstationens opgave at være politi.

Der var ikke voldsomt mange folk ude, da det jo er en hverdag først på ugen, og fra Dykkerslusen talte jeg ca. 225 skud de første par timer fra kl. 5:20, hvor det første knald lød… Men alligevel er det jo en voldsom indgriben i fuglenes daglige bevægelsesmønster, og især Grågæssene er helt forvirrede – men de bliver nemme at tælle, når de presses sammen, og ligger højlydt gakkende på vandfladerne. De fyldte især godt i de Vestlige Vejler, hvor der på et tidspunkt lå 1800 i Arup Vejle og 1200 i Østerild Fjord. Om aftenen talte Thomas 1100, der kom ind østfra til Bygholmengen. Altså et samlet, stort tal pa 4100, hvilket ifølge Thomas, der fører bogholderi over alle mulige rekorder, skulle være (efterårs)rekord for Vejlerne.

Og så skete der også det bemærkelsesværdige idag, at både Storkene og Skestorkene tog jagtstarten med – ialfald stod der om morgenen 5 Hvide Storke på en mark ved Vesløs. De mærker jo iøvrigt nok mere til jagtaktiviteterne end Skestorkene, der virker til at være helt lokaliserede på Bygholmengen i år.

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere