Pomeranstid

Pomeransfugl, Revlsbuske, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Pomeransfugl, Revlsbuske, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Pomerans er – ifølge Wikipedia – en lille appelsinlignende frugt fra Indien, muligvis stamformen til mange dyrkede citrusfrugter. Frugtens farve må være det, der har givet navn til den smukke Pomeransfugl, som netop i denne tid gæster Danmark.

Tidligere hed det sig, at man traf Pomeransfuglene mellem den 10. og 20. maj, ofte på sandede og stenede marker med nysået vårsæd eller tyndt spiret vintersæd. Det er som om at tidspunktet for Pomeransfuglens gennemtræk har ændret sig, og nu ses de som regel fra sidst i april.

I Vejler-området – og på de fleste andre kendte rastepladser – er det meget vekslende, hvor mange Pomerans’er, der slår sig ned fra år til år. De bedste steder her plejer at være Thorup Fjordholme og den del af Revlsbuske, der ligger nord for hovedvejen (A11).

Der har i år hidtil kun været rapporteret én (blegt farvet) fugl fra Revlsbuske, men i morges fandt jeg tre smukt farvede individer meget tæt på tværvejen, der går langs diget lige nord for Lønnerup Fjord – altså syd for hovedvejen. Alle tre var travlt optagede af at fouragere, som fuglen på billedet.

Det er sikkert værd at holde øje med marken de kommende dage, ofte bliver sådanne Pomeransfugle-flokke “bygget” op over nogle dage.

Og om en god måneds tid blomstrer så pomerans-høgeurt på diget få meter fra hvor fuglene idag løb omkring og fouragerede…

Stubmarker, spover og lidt lommefilosofi

Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en kendsgerning, at de vintergrønne kornmarker har gavnet hjorte- og gåsebestande. Men jeg savner stubmarker, som lader jorden ligge uden plov et år ad gangen, hvorved der når at opformeres mere liv i løbet af efterårs- og vinterperioden, til gavn for andre arter end lige hjorte og gæs.
Der findes heldigvis stadig nogle få af slagsen, og på Kærup Holme tiltrækker sådan en stubmark i disse dage en flok Store Regnspover. Og når man har parkeret bilen i vejsiden, lader fuglene efter et stykke tid til at opfatte den som en del af landskabet…

Jeg hører iøvrigt til den generation og det sindelag, der værdsætter det gamle navn Regnspove – tænker tit på en poetisk formulering, Wilhelm Lorenzen Fabricius en gang kom med på Netfugl: “[…] der er klang af spovefløjt inde i regndisen i det navn, af tåget marsk og trækkende fugle dybt inde i fugtigt nattemørke over vore hoveder. Fuglenavne er også poesi.
Selv om man som i dette tilfælde oplever dem på en kulturmark, bærer Regnspover altid denne “duft” af vild natur med sig…

Vade- versus rovfugle

Vejlerne og omkringliggende lavvandede fjordområder er i færd med at blive fyldt op med trækkende vadefugle, såsom klirer, røde ryler, spover, m.v. Herligt! Og som et nyt fænomen – jeg husker ialfald ikke tilsvarende – står der for tiden en ordentlig bande Klyder i Pytodde-lagunen. (Hvor mon de i øvrigt kommer fra? De har ialfald ikke ynglet i Vejlerne!!).

De mangre lækre vadeben trækker interesserede fuglekiggere til, på en rundtur igår sås masser af teleskoper rettet mod bl.a. Vestsøen på Bygholmengen.

Men vaderne trækker altså også rovtøj til området! På DOFbasen har Jørgen Beck en malende beskrivelse af en Spurvehøg, der på Hovsør Røn slog en Rødben og pinte livet ud af den. På fugleognatur.dk har Henrik H. Søndergaard lagt denne beskrivelse med fotos af en Vandrefalk i Arup Vejle, der slog en Hvidklire.

Selv så jeg en kæmpe Vandrefalk hun med bytte på Pytodde (troede et øjeblik at det var Jagtfalken, der var kommet tilbage). Desværre satte den sig på bagsiden af odden, så jeg kunne ikke se, hvad det var, den havde slået – men sandsynligheden taler for, at det også har været en vadefugl…

Ynglefugletælling Bygholmengen

Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne smukke morgen gennemførte ornit.dk alias Henrik og jeg, med hjælp fra Martin Lund og Jan Haaning Nielsen, årets juni-gennemgang af Bygholmengen, specielt med henblik på arterne Rødben, Brushøne og Almindelig (Eng-)ryle.
Vandstanden var efter mere end en måneds tørke meget lav, på trods af at der bliver taget vand ind fra Øster Landkanal. Derfor var det ikke uventet en tælling med lave tal, og ikke mindst var det meget udtalt, at fuglene var koncentreret de få steder, hvor der var vand i kanaler og pander (-og hvor tilgroningen ikke har taget overhånd).
Det blev til ialt 188 territorier af Rødben, 4-7 mere eller mindre overbevisende Brushøner og 31 par/territorier af Engryle, foruden 6 som blot rastede, og formentlig havde opgivet ynglen for i år. Sammenholdt med maj-tællingen giver årets total af Engryle 48 territorier, hvilket kun er en lille nedgang i forhold til sidste års 50-51 par, og egentlig overraskende godt klaret, når arten på alle andre lokaliteter “rasler” tilbage…

Så på trods af det ekstreme vejr er Bygholmengen ikke helt færdig som ynglelokalitet for engfugle – selvom man på et tidspunkt mere fik associationer i retning af Steppeviber og Sandhøns…

Desuden gav tællingen lidt forskellige bonus-obs., bl.a. ialt 7 Skestorke, heraf årets første flyvende årsunge i Vejlerne, 2 Havørne, de 2 Sølvhejrer N for Krapdiget, lidt klirer, ikke færre end 108 Knarænder – hvilket vist er mange på denne årstid – samt en fin Odinshøne i Central-kanalen lidt N for slusen (billedet).

Raceblanding?

I disse multikulturelle tider…

Advarsel: det kan godt være, at jeg i det følgende bliver lidt nørdet!

Når man, som jeg gør for tiden, færdes på engene, spidser man hele tiden ører for at forsøge at opfange Engrylernes dejlige spille-triller. Det er desværre alt for sjældent, at det sker. På morgenens gennemgang af østbredden af Vesløs/Arup Vejle fandt jeg således kun 2 par Engryler (schinzii-racen).

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men så fandt jeg også disse fugle – som sædvanligt først lokaliseret ved at jeg hørte ryle-spillestemmen fra bredden ved sydøsthjørnet af Arup Vejle – klassisk ryleterræn. Da jeg fik lokaliseret den første fugl, så jeg straks, at det var en nordlig alpinaAlmindelig Ryle. Det er der ikke noget usædvanligt i – det sker ofte, at vadefuglene spiller på trækket. Men denne alpina opholdt sig sammen med to schinzii‘er – så vidt jeg kunne se to hanner. Og alpina‘en var vist, bedømt ud fra næblængden, og selv om den var meget klar i farverne, en hun.
De tre fugle fouragerede og pudsede sig sammen der på bredden, den ene schinzii hele tiden tæt på alpina‘en. På et tidspunkt opstod der nogle stridigheder, hvor denne schinzii blev aggressiv overfor den anden, som derefter fløj ind på engene, og gav sig til at spille. Den aggressive fulgte efter, men alpina‘en fulgte med.

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Herefter fulgte en periode, hvor de to schinzii‘er spillede (alene-fuglen meget aktivt, med lange serier af skiftevis sangflugt og spillen fra jorden), mens alpina‘en blev væk for mig.
Det var meget forvirrende! Jeg tror ikke, at der var nogen schinzii-hunner til stede. Da jeg gik tæt på for at se, om der skulle dukke ekstra fugle op, var det kun alpina‘en, der igen kom til syne.
Mine spekulationer går nu på, om der er ved at være så stor mangel på schinzii‘er, at de mest ihærdige hanner forsøger at “gafle” nogle af de gennemtrækkende nordlige fugle??…

Eftermiddag i de Vestlige Vejler, moseterne

I eftermiddags var jeg en tur ved Arup Vejle, og i Tømmerbytårnet. Det var en nydelse at stå i Arupskjulet foran en spejlblank vandflade fyldt med Pibeænder og Krikænder, der sammen med Grågæs, Hjejler og Viber også fyldte godt i lydbilledet. Der var en del aktive rovfugle, der baskede omkring, heraf en enkelt smuk gammel Blå Kærhøg han. Den kom i lav jagtflugt langs Arup Vejles vestside, og skræmte Dobbeltbekkasiner op på sin vej. De fleste af rovfuglene var Musvåger, og en af dem sad i Arup Vejles sydøsthjørne og flåede i en halvstor fugl – ande/spove-størrelse – og engen omkring slagtepladsen var helt hvid af dun. Et par sultne Gråkrager sad og ventede på, at Musvågen skulle blive færdig med at spise.

Fra Tømmerbytårnet kunne jeg se et par Fjordterner som fouragerede over vandfladen. På et tidspunkt var der også en mindre terne i dansende flugt, en moseterne – formentlig en Sortterne, eller en sen efterårs-Hvidvinget Terne, som Vejlerne også tidligere har budt på. Den forsvandt desværre alt for hurtigt, og jeg fik den aldrig bestemt.

DMI har lovet godt vejr søndag, og fuglen skal ialfald checkes igen.

Fra feltstationens dagbog – 24. november 1998

Ikke meget at skrive hjem om, men bl.a. nogle af de sidste lappedykkere; en Toppet Lappedykker i en våge i Tømmerby Fjord, og en overraskende Gråstrubet i Midtsøen på Bygholm. En større flok Sangsvaner på bakkerne vest for Østerild Fjord bragte totaltallet op på denne vinters foreløbig største; 524. Ud af 160 checkede var blot 4 ungfugle, det tyder jo ikke for godt. 3552 Gråænder var eneste svømmeand i antal over 100. 2 Skeænder holder overraskende stand, de sås i Pytoddelagunen. På Arup Holm (ved færgelejet) sås pænt med vadefugle, årstiden taget i betragtning: 9 Strandskader, 1 Strandhjejle, 20 Alm. Ryler, 18 Storspover og 14 Rødben.

Og Thomas så en uønsket mink ved Centralslusen.

Fra feltstationens dagbog – 7. september 1998

Næsten 9500 svømmeænder er mange så tidligt – heraf ligger de 6000 på Bygholmengen og 1800 i Østerild Fjord. Østerild er i det hele taget imponerende og lidt afskrækkende at gå i gang med at optælle – der ligger bare spredt vandplante-spisende fugle ud over det meste af vandfladen. Den lokalitet har virkelig fået sin revival de seneste år. For Spidsænder og Blishøns er Østerild klart den bedste lokalitet, med henholdsvis 140 og 2810. Med en total på 29 er Rørhøg stadig den talrigste rovfugl i området. Ellers var der både Duehøg, Dværgfalk og Vandrefalk. 5000 Hjejler er det bedste tal i vadefugle-afdelingen – det skulle da lige være bortset fra de 5 Odinshøns, der stadig ligger på plads samme steder som igår! Det er sjældent, at der er flere Sortklirer end Hvidklirer – men det var der idag – 78 af de sorte… Blandt spurvefuglene var 61 Gule Vipstjerter mest imponerende, og så selvfølgelig svale-overnatningen, som Thomas igen var oppe i Bygholm Nord og dække til aften – det blev til 21.000 i BNC og 5.500 i HAN – fordelt på 1.500 Digesvaler og 25.000 Landsvaler. Dertil kommer 2.000 Lands-, der lettede fra Tømmerby Fjords vestside i morges. I Tømmerby var der stadig gang i svale-yngleriet, iøvrigt – det drejer sig naturligvis om Bysvale, hvor der ialfald stadig sidder unger i rederne på Maskinhuset.

Og så var det iøvrigt en dag med mange dagsommerfugle i luften: 14 dagpåfugleøjer, 38 admiraler og 2 citronsommerfugle blev det til…

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere